Italien er placeret i gruppe F, hvor de skal møde Paraguay, New Zealand og Slovakiet. VM-guide.dk har udarbejdet en analyse af det italienske landshold.
Fakta:
Fulde navn: Italien
Hovedstad: Rom
Nationalstadion: Stadio Olimpico (Kapacitet: 72.698)
Landets areal: 301.230 km2
Antal indbyggere: 60.053.442
Forbundets navn: Fedderazione Italiana Gioco Calccio
Øgenavn til landsholdet: Azzurri
Placering på verdensranglisten: Nr. 5 (Marts)
Flest landskampe: Fabio Cannavaro, 132 kampe
Flest mål: Luigi Riva, 35 mål
Største sejr: Italien 9-0 USA (2. august 1948)
Største nederlag: Ungarn 7-1 Italien (6. april 1924)
De største resultater:
EM:
1968: Vinder
1980: 4. plads
2000: Finale
VM:
1934: Vinder
1938: Vinder
1970: Finale
1978: 4. plads
1982: Vinder
1990: Bronze
1994: Finale
2006: Vinder
VM-erfaring:
Med fire VM-titler er Italien selvfølgelig et meget erfarent VM-mandskab, og et af de mest rutinerede verden rundt. Italienerne kommer til VM som forsvarende mestre efter finalesejren over Frankrig i 2006, og dette medbringer unægteligt en favoritværdighed på forhånd.
Italienerne menes ikke, at have det stærkeste hold i år, men under en slutrunde må man aldrig afskrive det snu hold, der er kendt for at hive taktiske kaniner op af hatten.
Vejen til VM-slutrunden:
Vanen tro blev Italien placeret i en legende let gruppe, der udover dem selv bestod af Irland, Montenegro, Bulgarien, Georgien og Cypern. De lagde selv grundlaget med sejre på Cypern og hjemme mod Georgien i de første par kampe, inden man spillede uafgjort i Bulgarien, som et af de få udfald.
Det var ikke store sejre italienerne leverede, men ikke desto mindre spillede sig sikkert videre. VM-deltagelse blev sikret med to sejre over Montenegro, mens de resterende kampe blot var formaliteter.
Landstræneren:
Fulde navn: Marcello Lippi
Født: 12. april 1948
Nationalitet: Italiener
Landstræner siden: 2008
Træner-karriere: Pontedera, Siena, Pistoiese, Carrarese, Cesena, Lucchese, Atalanta, Napoli, Juventus, Inter, Italien (2004-2006) og (2008-?)
Portræt:
Marcello Lippi har stort set været hele Italien rundt som træner. Med ti forskellige klubhold på CV’et samt det italienske landshold, må han være ret godt bekendt med italiensk fodbold og dets struktur. I hjemlandet er han også mere eller mindre en legende efter de mange trænerjobs, nogle mere succesfulde en andre.
Lippe var ikke ligefrem nogen klubtroværdig træner, og således formåede han at afprøve otte klubber på næsten ni år, inden han slog sig til ro hos Juventus. Fem år blev det til hos ”den gamle dame” inden han tog til Inter et kort smut, for derefter at vende hjem til Juventus. Han blev landstræner i 2004, og udførte sin største bedrift som træner, da han førte holdet frem til VM-titlen i 2006. Siden da forlod han erhvervet en kort periode, inden han i 2008 igen overtog landsholdet frem imod VM-kvalifikationen.
Analyse af truppen:
Italien har et utroligt stærkt hold, og det er udelukkede baseret på spillere, der repræsenterer klubber i de hjemlige ligaer, hvilket også er et særsyn under denne VM-slutrunde.
Målmænd:
På keeperposten har Italien altid været godt besat, og med til denne slutrunde har man også en af verdens endnu bedste keepere i Buffon. Napoli-målmanden Morgan de Sanctis beskrives som det stærkeste kort, hvis Buffon skulle rende ind i en skade, mens Federico Marchetti fra Cagliari nok vil fungere som tredjevalg.
Forsvaret:
Lippi er en mand, der ynder at bruge de rutinerede spillere under disse slutrunder, og lur mig om ikke forsvaret bliver præget af dette. Den bundsolide og landskampsrekordholder Fabio Cannavaro ligner fast inventar i forsvaret, mens han bliver suppleret af den stærke Juventus-forsvarer Giorgio Chiellini. Christian Maggio og solide Zambrotta kommer nok til at dække backs, med førstnævnte på højre og sidstnævnte på venstre, mens spillere en spiller som Bochetti dog kan true deres pladser på holdet.
Midtbanen:
Det bliver utroligt spændende at se hvordan Lippi vil bruge sine centrale midtbanespillere i år. For med både Gattuso, Pirlo og De Rossi i betragtning kan det blive umådeligt svært for ham at vælge, men noget kunne tyde på at Gattuso, der ikke spiller fast i AC Milan, ikke er med som starter. Det vil efterlade den kreative og altid farlige Pirlo sammen med defensivt orienterede Daniele De Rossi på midten, hvilket sagtens kunne danne en fornuftig duo. Pirlo er dog senest meldt tvivlsom til VM-slutrunden, grundet en skade.
På flankerne er samme situation gældende, og her kunne Udinese-spilleren Di Natale komme i betragtning. Holdet mangler nemlig en decideret venstrekant, og den har han dækket flere gange, selvom han er udtaget som angriber. Højrekanten ligner en dyst mellem rutinerede Mauro Camoranesi og unge Simone Pepe, dog med førstnævnte som smal favorit, sjovt nok grundet rutineprincippet.
Angrebet:
Holdet har mange spændende angribere, men Lippis favoritkonstellation ser allerede ud til at være dannet på forhånd. Og meget tyder på at den kommer til at bestå af Alberto Gilardino fra Fiorentina og Vincenzo Iaquinta fra Juventus, der begge har en sublim målnæse, som kun en rigtig italiener kan have det. Dog banker formstærke angribere som Quagliarella og Pazzini også på, så der skal virkelig arbejdes for en plads.
Styrker og svagheder:
Rutinen kan være altafgørende, og her er der ikke mange der kan stikke Italien. Det er i store træk mange af de samme gamle navne der er med, og da de blot bliver ældre, bliver rutinen nok ikke mindre. Omvendt kan alderen også have noget at sige omkring hurtigheden og udholdenheden, og nogle af italienerne er begyndt at se lidt tunge og udbrændte ud. Dette kan måske blive en hæmsko for ”Azzurri”.
Den forventede ideelle opstilling:
Gianluigi Buffon
Christian Maggio – Giorgio Chiellini – Fabio Cannavaro – Gianluca Zambrotta
Mauro Camoranesi – Andrea Pirlo – Daniele De Rossi – Antonio Di Natale
Alberto Gilardino – Vincenzo Iaquinta
Skrevet af Kasper Nielsen.