VM-holdanalyse 2014: Italien

0

Italien er med i gruppe D ved VM 2014. Her skal de tørne sammen med England, Costa Rica og Uruguay. VM-guide.dk har analyseret Italien her.

Fakta:

Fulde navn: Italien
Hovedstad: Rom
National-stadion: Forskelligt - Stadio Olimpico (72.686)
Antal indbyggere: 60.053.442
Øgenavn til landsholdet: Azzurri (de blå)
Placering på verdensranglisten: 9
Flest landskampe: Gianlugi Buffon (139 kampe)
Flest mål: Luigi Riva (35 mål)
Største sejr: Italien - USA: 9-0 (2. august, 1948)
Største nederlag: Ungarn - Italien: 7-1 (6. april, 1924)

Italiens største resultater:

Confederations Cup:

Tredjeplads i 2013

EM:

Vinder 1968

VM:

1934: Vinder
1938: Vinder
1950: Gruppespil
1954: Gruppespil
1962: Gruppespil
1966: Gruppespil
1970: Andenplads
1974: Gruppespil
1978: Fjerdeplads
1982: Vinder
1986: 1/8-finale
1990: Tredjeplads
1994: Andenplads
1998: Kvartfinale
2002: 1/8-finale
2006: Vinder
2010: Gruppespil

Italiens VM-erfaring:

Italien deltager ved VM for 19. gang, og har vundet VM fire gange. Så det er selvsagt en meget erfaren VM-nation, dog med svingende resultater.

Det er meget godt beskrevet ved, hvis man bare kigger på, at Italien senest vandt VM i 2006, for derefter ved næste slutrunde i 2010 at falde fuldstændig igennem og ryge ud i gruppespillet.

Italiens vej til VM 2014:

Italien var i kvalifikationen i pulje med Danmark, Tjekkiet, Bulgarien, Armenien og Malta. Den pulje kom Italien let igennem på en førsteplads, selvom det undervejs blev til fire uafgjorte opgør.

De andre hold var hamrende ustabile, hvilket gjorde Italien kunne tillade sig at dumme sig på udebane mod blandt andet Bulgarien, hvor de fik 2-2 med hjem fra.

Det blev også til en italiensk skuffelse ude mod Tjekkiet, mens det i sidste runde, i en ligegyldig kamp, blev til 2-2 hjemme mod Armenien, men på trods af det endte Italien på førstepladsen seks point foran Danmark.

Italiens landstræner:

Navn: Cesare Prandelli
Født: 19. august, 1957
Nationalitet: Italien
Landstræner siden: 2010
Træner-karriere: Atalanta, Lecce, Verona, Venezia, Parma, Roma, Fiorentina, Italien.

Portræt:

Efter endt aktiv karriere i Atalanta i 1990 blev Prandelli ansat som ungdomstræner i klubben.

Undervejs var han dog også for en stund midlertidig førsteholdstræner, men ellers var Prandelli ungdomstræner i Atalanta frem til 1997.

Her gik turen videre til Lecce i en enkelt sæson, hvorefter han blev fyret og ansat i Verona for de to næste sæsoner.

Herfra røg Cesare Prandelli videre til Parma, hvor han var i to sæsoner, inden han blev ansat hos Roma i 2004. Her var han dog kun kort tid grundet personlige problemer.

I sommeren 2005 blev Prandelli ansat hos Fiorentina, som han startede med at føre frem til en fjerdeplads.

I sæsonen 2007-08 førte han Fiorentina frem til semifinalerne i UEFA Cuppen, hvor de røg ud til Rangers efter straffesparkskonkurrence. På baggrund af det blev han nomineret til årets Serie A-træner.

I 2010 stoppede Prandelli i Fiorentina, hvorefter han blev ansat som italiensk landstræner, hvor første mål var EM 2012, hvor de tabte finalen til Spanien.

Næste mission hed så VM 2014, som Italien i sikker stil kvalificerede sig til.

Analyse af Italiens VM-trup:

Italiensk fodbold har altid været afspejlet i en solid defensiv. Det er også tilfældet hos landsholdet, hvor der dog også er offensive profiler.

Den kombination gør dem til at farligt hold, da deres forsvar ikke er til at bryde op, samtidig med de har profilerne, som kan afgøre kampene.

Målmænd:

Her har Italien et af fagets allerbedste, trods hans fremskredne alder. Navnet er naturligvis Gianluigi Buffon, der med sine 139 landskampe også er en af kulturbærerne.

Forsvaret:

Med Chiellini fra Juventus i spidsen bliver det italienske forsvar ledt sikkert, og hans holdkammerater fra Juventus i Barzgali og Bonucci er bestemt heller ikke til at tage fejl af.

Midtbanen:

Styrmanden på den italienske midtbane spiller også i Juventus. Der er naturligvis tale om Andrea Pirlo, men udover ham råder italienerne også over profiler som blandt andre De Rossi og Marchisiode.

Angrebet:

Mario Balotelli. Det er manden, der formentlig bliver tungen på vægtskålen for Italien. Hvis Balotelli spiller op til sit bedste, så er han nøglen til italiensk succes, da han kan dirke ethvert forsvar op. Sort på hvidt afhænger den italienske succes meget af 'Super Mario', selvom Italien også har andre nøglespillere.

Italiens endelige VM 2014-trup:

Målmænd:

Gianluigi Buffon (Juventus)
Mattia Perin (Genoa)
Salvatore Sirigu (Paris Saint Germain)

Forsvaret:

Christian Abate (Milan)
Andrea Barzagli (Juventus)
Leonardo Bonucci (Juventus)
Giorgio Chiellini (Juventus)
Matteo Darmian (Torino)
Mattia De Sciglio (Milan)
Gabriel Paletta (Parma)

Midtbanen:

Alberto Aquilani (Fiorentina)
Antonio Candreva (Lazio)
Daniele De Rossi (Roma)
Claudio Marchisio (Juventus)
Thiago Motta (Paris Saint Germain)
Marco Parolo (Parma)
Andrea Pirlo (Juventus)
Marco Verratti (Paris Saint Germain)

Angrebet:

Mario Balotelli (Milan)
Antonio Cassano (Parma)
Alessio Cerci (Torino)
Ciro Immobile (Torino)
Lorenzo Insigne (Napoli)

Truppen er tilføjet den 1. juni 2014.

Leave A Reply