Wales vandt en smal 1-0-sejr på udebane over Georgien og holder liv i VM-drømmen, selvom de ligger blandt de dårligste toere.
Dagens eneste klokken 18-kamp var et opgør i gruppe D mellem Georgien og Wales.
Mens værterne forlængst havde udspillet sin rolle i gruppen, var kampen afgørende for waliserne, som lå placeret som nummer to i gruppen - men dog som den dårligste toer i de ni kvalgrupper.
Derfor skulle Wales - uden en skadet Gareth Bale - på jagt fra kampens start, men det kneb med de åbne chancer i de første 45 minutter.
En lige første halvleg sluttede derfor uden scoringer.
Til gengæld skulle Wales blot bruge fire minutter af anden halvleg, før de kom i front. Tom Lawrence tog et par gode træk udenfor det georgiske felt, før han bankede kuglen i netmaskerne til 1-0.
Føringen gav ro til waliserne, som efterfølgende havde flere gode muligheder for at lukke kampen til 2-0. Men bolden kom ikke ind, og 12 minutter før tid var det så tæt på at gå galt i den anden ende.
Indskiftede Davit Skhirtladze fra Silkeborg fandt Giorgi Merebashvili, der var kort afstand fik sparket på mål. Han måtte dog se sin afslutning blive reddet.
Tættere på kom georgierne ikke, og da heller ikke Wales fik udbygget føringen, sluttede det med en walisisk 1-0-sejr.
Dermed lever Wales fortsat i VM-kvalen, selvom de trods sejren stadig er blevet de dårligste toere.