Ifølge Yussuf Poulsen har det danske landshold ambitioner om at vinde VM næste sommer, da alt andet som elitesportsmand ville være mærkeligt.
Der er stor optimisme på og omkring det danske fodboldlandshold.
Og faktisk er troen så stor, at Yussuf Poulsen, der startede inde i udekampen mod Irland, fortæller, at det danske landshold vil gå efter at vinde VM i Rusland.
"Vi har slet ikke snakket om, hvad vores mål og ambitioner er. Men selvfølgelig har vi ambitioner om at vinde. Alt andet ville være mærkeligt som elitesportsmand," forklarer Poulsen til BT og fortsætter:
"Først og fremmest skal vi videre fra puljen. Vi har en trup med en god kemi, som fungerer sammen på og uden for banen. De erfaringer, vi han gøre os til en slutrunde, kan vi bare bygge videre på, så vi kan gøre fremtiden endnu lysere for dansk landsholdsfodbold," lyder det fra Leipzig-spilleren.
Der bliver trukket lod til VM-gruppespillet d. 1. december.