Saudi-Arabien er klar til VM 2018 efter en 1-0-sejr hjemme over Japan. Dermed skal Australien ud i to playoff-kampe mod Syrien.
Det var meget enkelt for Saudi-Arabien.
En sejr i aftenens hjemmekamp mod allerede kvalificerede Japan ville sende saudierne til VM 2018. Uafgjort eller nederlag ville betyde playoff-kampe, mens Australien derimod kunne gøre sig klar til næste års VM-slutrunde.
Første halvleg sluttede målløs, men efter 63 minutters spil kunne indskiftede Fahad Al Muwallad bringe værterne på VM-kurs med scoringen til 1-0.
Og da der ikke blevet scoret yderligere i opgøret, endte det 1-0 til Saudi Arabien, som for første gang siden 2006 er klar til VM.
Derimod må Australien, der endte som treer i gruppe B, ud i to playoffkampe mod Syrien, som sluttede som nummer tre i gruppe A.