Tysklands midtbaneprofil, Michael Ballack, kan ikke deltage i VM-slutrunden som følge af en ankelskade. Hans har dog ingen planer om at stoppe på landsholdet.
Michael Ballack var inden slutrunden udpeget som den helt store midtbanemotor hos Tyskland under VM-slutrunden i Sydafrika.
Uheldigvis blev Ballack skadet i FA Cup-finalen, og derfor må han i stedet sidde ude i de kommende uger med en ankelskade, og dermed glipper han altså VM.
Tyskeren har, på trods af den nuværende situation, ikke tænkt sig at lægge landsholdsstøvlerne på hylden i en alder af 33 år.
"Jeg ønsker ikke at stoppe min landsholdskarriere på baggrund af en grov tackling. Jeg har aldrig udtalt, at jeg ville stoppe efter VM. Jeg fortsætter med at spille på højeste niveau," forklarer Ballack til Bild, og uddyber:
"Jeg ofrede alt for at komme til VM i Sydafrika, og det er nu blevet revet ud af hænderne på mig, på den mest grove måde. Det er utroligt bittert at blive slagtet på den måde - i sæsonens sidste kamp. Det gør ondt."
Ballack har indtil videre spillet 98 landskampe for Tyskland.