Blog: Ventetiden er ovre

VM-guide.dk's blogger, Jesper Simo, har i sin første blog forsøgt, at kigge nærmere på de hold, der i hans øjne vil spille en afgørende rolle ved slutrunden.

Endelig er det blevet VM-tid igen. Godt 47 måneder efter Fabio Grossos gyldne straffespark en varm sommeraften i Berlin vil hele verdens øjne igen være rettet mod én bestemt begivenhed - og så endda for første gang nogensinde på det afrikanske kontinent.

Jeg vil i denne første blog - baseret på de deltagende kontinenter - forsøge at kigge lidt nærmere på de hold, der i mine øjne kommer til at præge den kommende slutrunde.

AFRIKA: Det er aldrig tidligere sket, at en værtsnation ikke er gået videre ved en VM-slutrunde, men som jeg ser det er Sydafrika i overhængende fare for at blive den første. Jeg vælger dog at tro på, at den eufori (og ulidelige vuvuzela-larm!!), der kommer til at omgive holdets kampe, vil give dem lige præcis nok til at avancere til 1/8-finalerne, men så stopper festen også dér.

Inden lodtrækningen i december måned var Elfenbenskysten mit bedste bud på en afrikansk verdensmester, men to afgørende faktorer har svækket min tro på deres mandskab:

1) For anden gang ud af to mulige er Elfenbenskysten havnet i en sand rædselspulje. Sidste gang hed modstanderne Holland, Serbien og Argentina, og selvom Nordkorea i denne omgang er noget af det tyndeste øl, der bliver udskænket ved dette VM, så venter der i Portugal og - i særdeleshed - Brasilien to meget vanskelige modstandere.

2) Didier Drogbas brækkede arm kunne næsten ikke være kommet på et værre tidspunkt, og hvis han ikke bliver 100 % fit (hvilket jeg ser som usandsynligt), så mangler holdet lige pludselig en vigtig brik i frontkæden, selvom der er alternativer til den bomstærke Chelsea-angriber.

Skulle Elfenbenskysten klare sig videre fra gruppe G, så kan de - selvfølgelig - se frem til at møde Spanien i 1/8-finalerne, og dét siger vel blot igen alt om landets lodtrækningsheld.

Ghana er et andet spændende hold ved denne slutrunde. De gjorde et godt indtryk for fire år siden, hvor de overraskende avancerede sammen med Italien på bekostning af USA og Tjekkiet. Ligesom det er tilfældet med Elfenbenskysten, så må også Ghana se bort fra en stor Chelsea-profil i form af Michael Essien, og uden den vigtige midtbanedynamo kan holdet få det svært i en pulje mod Tyskland, Serbien og Australien, som alle har fysikken med sig. Jeg tror og håber dog, at Black Stars kan kæmpe sig videre til 1/8-finalerne.

SYDAMERIKA: Som det har været tilfældet i de seneste mange årtier, så er det endnu engang Brasilien og Argentina, der er de helt store favoritter fra dette kontinent.

Brasilien blev hypet som næsten stensikre verdensmestre for fire år siden, men dengang var jeg personligt ikke så sikker, og det er jeg heller ikke denne gang. Landstræner Dunga har fået sat mere skik på organisationen i det defensive, men det har samtidig betydet, at hans popularitet i hjemlandet er ganske lav, og som sædvanlig vil alt andet end VM-guld være en kæmpe skuffelse for det fodboldgale samba-land.

Samtidig forstår jeg ikke, at Ronaldinho ikke er blevet udtaget; verdens engang bedste fodboldspiller er naturligvis slet ikke på samme niveau som sin glanstid i FC Barcelona for nogle år siden, men jeg tror dog, at han har én god slutrunde i sig endnu - og det er IKKE den på egen grund i 2014. Men spændende skal det blive at se, hvad brasserne kan drive det til - personligt tror jeg ikke på mere end en semifinale.

Argentina bliver yderst interessante at følge denne gang. De var mine favoritter i Tyskland 2006, men desværre for dem valgte valgte José Pekerman at fedtspille i kvartfinalen ved at pille Riquelme og Crespo ud ved stillingen 1-0 og erstatte dem med defensive kræfter i form af Esteban Cambiasso og Julio Cruz.

Resten er som bekendt historie. Jeg frygter også i høj grad, at det igen kan blive dårlige beslutninger fra trænerbænken, der sender Argentina hjem fra en slutrunde, inden det for alvor bliver sjovt, for legenden Diego Armando Maradona har endnu langt fra bevist, at en fantastisk spiller er lige så fantastisk, når han står ved taktiktavlen.

Hvordan den lille, kontroversielle argentiner kan undgå at udtage Javier Zanetti og Esteban Cambiasso - to profiler hos årets Champions League-vindere - er for mig totalt ubegribeligt. Men under alle omstændigheder skal det nok blive underholdende at følge Argentina både på og uden for banen under denne slutrunde.

ASIEN: I 2002 var Japan og ikke mindst Sydkorea to af de mest positive overraskelser, men dette skyldtes først og fremmest hjemmebanefordelen, og dernæst en række skandaløse dommerkendelser, der især kom koreanerne til gode i både 1/8-del- og kvartfinalen mod henholdsvis Italien og Spanien.

2006 var lidt af et wake-up call for begge mandskaber, og jeg tror ikke, at det bliver meget anderledes i år. Slet ikke for japanerne, som virker i total opløsning, men det skal vi med rød/hvide briller blot glæde os over.

Heldigvis for kontinentet, så valgte Australien at skrive sig ind i deres kvalifikationskampagne, og jeg glæder mig personligt til at se Soccerroos i aktion.

Holdet gjorde en flot figur i Tyskland, hvor de var involveret i en af turneringens bedste - men nok også lidt glemte - kampe imod Kroatien i gruppespillets sidste runde; 2-2 i en kamp med flotte mål og masser af drama, inklusiv de famøse tre advarsler fra dommer Graham Poll til én og samme kroatiske spiller i form af Josip Simunic.

Australierne er placeret i en af turneringens på forhånd mest åbne grupper med Tyskland, Serbien og Ghana, så det bliver ikke nemt at nå videre, men kan holdet få gang i profilen Tim Cahill, så er chancen bestemt til stede.

OCEANIEN: Efter Australiens farvel til denne kvalifikation, så er det pludselig New Zealand, der står til at den sikreste playoff-billet i hele VM-kvalifikationsturneringen. Jeg havde fornøjelsen af at sætte vækkeuret tidligt en lørdag midt i november og se holdets afgørende kamp mod Bahrain, og det var ikke ligefrem, fordi jeg blev blæst ud af sengen på grund af holdets fodboldmæssige evner.

Det hvidklædte mandskab har en solid defensiv - personificeret ved Blackburn-spilleren Ryan Nelsen - men offensivt ser det særdeles sløjt ud. Hvis det kan blive til point mod enten Paraguay eller Slovakiet, så tror jeg, at New Zealand skal være tilfredse. Mest interessant bliver det dog at følge FC Midtjyllands Winston Reid, som ser ud til at have
sikret sig en plads i start-11'eren.

EUROPA: Her må jeg være konservativ og nævne Spanien som den helt store favorit. Hvis holdet ikke går hele vejen til Soccer City og ender med VM-trofæet i hænderne, så vil de sandsynligvis gå over i historien som et af de absolut bedste mandskaber til IKKE at vinde titlen (sammen med Holland '74 og Brasilien '82).

Holdet virker i perfekt balance over hele linjen; personificeret ved chokerende rolige Vicente del Bosque ude på trænerbænken over Iker Casillas til Barca-centerforsvaret Pique/Puyol, videre op på midtbanen til to af verdens allerbedste spilfordelere i form af Iniesta og Xavi, sluttende i angrebet hos frygtindgydende David Villa, som nok skal gøde det op for, at Fernando Torres langt fra har haft sin bedste sæson på både det klub-, skades- og spillemæssige plan. X-faktoren for spanierne bliver det faktum, at de skal parres med den rædselsfulde gruppe G, hvor vi må formode, at det i hver fald ikke bliver Nordkorea, der snupper en af de to topplaceringer.

Blandt de mulige outsidere fra vores kontinent ser jeg først og fremmest Holland, som Danmark jo allerede har "fornøjelsen" af nu på mandag. Oranje cruisede stille og roligt igennem kvalifikationen, og selvom deres pulje (Norge, Skotland, Makedonien, Island) ret beset var det letteste af dem alle, så har holdet ikke desto mindre høj, høj klasse.

Det er ikke mere end to år siden, at træsko-nationen kørte både Frankrig og Italien ud på røv og albuer i gruppespillet, inden Rusland overraskende blev endestationen, og hvis holdet kan få samme fantom-start, så kan de blive uhyggelige i denne slutrunde - men lad os da håbe, at det ikke sker, for så er det os, der står for skud i første omgang.

I min levetid har jeg aldrig haft den store tro på England før en slutrunde (måske lige med undtagelse af EM på eget græs i 1996), men jeg tror, at 2010 godt kan blive deres år. Kvalifikationskampagnen var svær at sætte en finger på, og ikke mindst de to afklapsninger af den onde ånd fra EM-kvalen er par år tidligere, Kroatien, står stærkt i hukommelsen.

Defensiven er holdets akilleshæl; Rio Ferdinand er som bekendt ude, og det efterlader den afskedigede anfører John Terry som det store bindeled i bagkæden. Umiddelbart en opgave, han tidligere i den grad har været voksen på både klub- og landshold, men sæsonen har - ligesom hans privatliv og popularitet hos det engelske folk - været op og ned (mest ned!!), så det bliver meget interessant at se, hvordan han klarer missionen i Sydafrika.

NORD- OG MELLEMAMERIKA: De tre pladser i den afgørende kvalifikationsgruppe på dette kontinent plejer at være billigt til salg for både USA og Mexico, og begge nationer har da også booket billet til dette års turnering.

For amerikanernes vedkommende kan de glæde sig over, at de er havnet i en af de svageste puljer med Slovenien, Algeriet og - nå ja - England. Sidstnævnte har USA jo som bekendt gode erfaringer med; tilbage i 1950, hvor størstedelen af amerikanerne formentlig troede, at "Soccer" var hovedstaden i Europa, lykkedes det at besejre englænderne med 1-0 ved slutrunden i Brasilien - til dato en af de største VM-sensationer nogensinde.

For otte år siden præsterede USA flot ved at nå kvartfinalen, men så godt tror jeg langt fra, at det kommer til at gå denne gang. De på papiret meget defensivt orienterede opgør mod Algeriet og Slovenien bliver altafgørende, ligesom de tre landes respektive opgør mod England, da jeg har en klar forventning om, at målscoren kan gå hen og blive afgørende for 2. pladsen i denne pulje.

I Tyskland nåede Mexico 1/8-finalen, hvor det krævede slutrundens allerbedste scoring - Maxi Rodriguez' mesterlige flugter - at sende holdet hjem. Denne gang er muligheden for avancement i den grad også til stede for Mexico, som fik rettet fint op på en ellers noget sløj kvalifikation med afskedigelsen af Sven-Göran Eriksson. Ved avancement kan mexicanerne med stor sandsynlighed igen stå over for argentinerne, og så kan det være, at revanchelysten er så meget til stede, at opholdet i Sydafrika kan forlænges.

Det var - måske - den kommende slutrunde på skrift, men lad os da håbe, at i hvert fald nogle af mine ord bliver bragt til skamme, og vi får en festlig, dramatisk, målrig, overraskende, hæsblæsende og frem for alt mindeværdig turnering.

Rigtig go' slutrunde!