Bosnien-Hercegovina sluttede af med sejr

0

Bosnien-Hercegovina - IranBosnien-Hercegovina sluttede af ved VM med en 3-1-sejr over Iran, som derved er færdige ved VM-slutrunden. 

Iran havde stadig chancen for at gå videre fra gruppe F, men det krævede en sejr over Bosnien-Hercegovina, mens Nigeria skulle tabe til Argentina. Bosnierne havde udspillet sin rolle ved VM.

Det var dog Bosnien, der var bedst i første halvleg, og derfor var det heller ikke ufortjent, at Edin Dzeko midtvejs i første halvleg kunne banke Balkan-drengene i front efter et par gode træk.

1-0 var også stillingen ved pausen, hvorfor det så sort ud for iranerne, der fortsat ikke havde scoret ved VM.

Det blev værre i anden halvleg, da en stor iransk fejl efter 13 minutters spil blev straffet hurtigt af bosnierne. Bolden havnede hos Miralem Pjanic, der udbyggede føringen til 2-0.

Det lykkedes dog iranerne at komme på måltavlen ved VM, da Reza Ghoochannejad med ti minutter igen fik reduceret til 2-1. Men blot minuttet efter afgjorde Bosnien-Hercegovina kampen definitivt, da Avdija Vrsajevic hamrede bolden i nettet til 3-1, som blev slutresultatet.

Dermed slutter Iran nederst gruppe F med et point, mens Bosnien-Hercegovina får tredjepladsen med tre point.

Skriv en kommentar