Brasiliansk angrebsprofil lårskadet

0

Brasiliens angriber, Hulk, måtte udgå fra træningen med lårproblemer, da mandskabet trænede forud for kampen mod Mexico.

Brasilien kan risikere, at måtte undvære en af holdets angrebsstjerner, når de skal krydse klinger med Mexico i gruppe A på tirsdag.

Under søndagens træning måtte Hulk, der til dagligt spiller i Zenit Skt. Petersborg, forlade træningen før tid med lårproblemer.

Han havde netop scoret et mål i en kamp mellem førsteholdet og reserverne, da han måtte opgive at gennemføre træningen. I stedet blev han afløst af Ramires.

27-årige Hulk tror ikke, at det står så slemt til.

"Jeg følte smerte i min venstre baglår. Den har været der i nogle dage, men det afholdt mig ikke fra at spille den første kamp," siger Hulk med henvisning til åbningskampen mod Kroatien og han fortsætter:

"Hvis Gud er med på den, så vil det ikke holde mig ude af næste kamp. Jeg håber, at jeg er tilbage på 100 procent om to dages tid."

Det ventes, at landstræner Luiz Felipe Scolari vil stille med samme startformation, som han gjorde i 3-1-sejren mod Kroatien, hvis Hulk ellers bliver klarmeldt.

Skriv en kommentar