VM-holdanalyse 2014: Brasilien

0

BrasilienBrasilien er placeret i gruppe A, hvor de skal tørne sammen med Mexico, Kroatien samt Cameroun. VM-guide.dk har analyseret værtsnationen her.

Fakta:

Fulde navn: Brasilien
Hovedstad: Brasilia
National-stadion: Estádio Jornalista Mário Filho (78.838 tilskuere)
Antal indbyggere: 198.739.269
Øgenavn til landsholdet: A Seleção (de udvalgte)
Placering på verdensranglisten: 6
Flest landskampe: Marcos Cafu (142)
Flest mål: Pelé (77)
Største sejr: Brasilien - Nicaragua: 14-0 (17. oktober, 1975)
Største nederlag: Uruguay - Brasilien: 6-0 (18. september, 1920)

De største resultater:

Confederations Cup:
Vinder i 1997, 2005, 2009 og 2013

Copa America:
Vinder i 1919, 1922, 1949, 1989, 1997, 2004 og 2007

VM:
Vinder i 1958, 1962, 1970, 1994 og 2002

Brasiliens VM-erfaring:

Har man sagt VM, har man også sagt Brasilien. Samba-landet deltager ved VM for 20. gang ud af 20 mulige.

Her er det i alt blevet til fem VM-titler, hvor den seneste dog er tilbage i 2002, men med VM på hjemmebane i sigte, er de en oplagt vinder af sommerens slutrunde.

Ved de seneste to slutrunder, er Brasilien 'kun' kommet til kvartfinalen, og vi vil derfor se et brasiliansk hold på revanchetogt på hjemmebane.

Brasiliens vej til VM-slutrunden:

Som værter kom Brasilien med til VM uden at spille kvalifikation.

Brasiliens landstræner:

Navn: Luiz Felipe Scolari
Født: 9. november, 1948
Nationalitet: Brasilien
Landstræner siden: 2012
Træner-karriere: CSA, Juventude, Brasil de Pelotas, Al-Shabab, Gremio, Goiás, Al Qadisiya, Kuwait, Cricriúma, Al-Ahli, Al Qadisiya, Júbilo Iwata, Palmeiras, Cruzerio, Brasilien, Portugal Chelsea og Bunyodkor.

Portræt:

Scolari har været i et utal af klubber. Han indledte trænerkarrieren i den lille brasilianske klub CSA, men hans trænerkarriere tog først for alvor fat i 1993, hvor han kom til den brasilianske storklub Gremio, hvor han på blot tre år vandt seks titler.

Herefter drog Luiz Felipe Scolari til Júbilo Iwata, men dem forlod han allerede efter 11 kampe og blev ansat hos Palmerias, hvor han også fik flere titler til cv'et , inden han blev ansat hos Cruzeiro i 2000.

Efter en enkelt sæson i Crezeiro, så blev Scolari ansat som brasiliansk landstræner. Hans store mission var at føre dem frem til VM 2002, hvor de var i overhængende fare for ikke at komme med, men det lykkedes som bekendt i sidste ende og de endte endda med at vinde VM, efter en finalesejr mod Tyskland.

Næste destination for Scolari blev Portugal, der ansatte ham med henblik på EM på hjemmebane i 2004, hvor han førte sydeuropæerne frem til finalen, som de dog tabte til Grækenland.

Scolari stod også i spidsen for Portugal ved VM 2006, hvor han fik ført dem frem til semifinalen, hvor Frankrig dog satte en kæp i hjulet.

Også ved EM i 2008 var Scolari manden, der stod i spidsen for Portugal. Her kom portugiserne frem til kvartfinalen hvor de dog tabte til Tyskland.

Efter en årrække som landstræner for både Brasilien og Portugal, så blev Scolari ansat som manager i Chelsea, men efter en dårlig periode blev han fyret allerede i februar 2009.

Bunyodkor fra Usbekistan slog herefter til og ansatte Scolari, som dog forlod klubben efter det ikke lykkedes at komme blandt de 16 sidste hold i den asiatiske Champions League-turnering.

Opholdet i Usbekistan blev efterfulgt af en hjemvenden til Palmeiras, hvor han også vandt Copa do Brasil, men efter en række dårlige resultater blev parterne enige om at afbryde samarbejdet.

Derefter blev Luiz Felipe Scolari i slutningen af november 2012 præsenteret som ny brasiliansk landstræner, som han startede med at føre frem til en triumf ved Confederations Cup, og nu er det så planen, at Scolari skal vinde VM tilbage til den store fodboldnation.

Analyse af Brasiliens VM 2014-trup:

Den brasilianske trup er tæt på at være komplet. De har stærke fysiske spillere, og ligeledes et hav af teknikere, der kan dirke ethvert forsvar op.

Brasiliens helt store udfordring er, at få det til at hænge sammen som en samlet enhed, men under Confederations Cup sidste sommer, var der lovende tegn at spore.

Målmænd:

Et af de få svage brasilianske punkter er målmandsposten. Júlio César står ikke i Europa mere, men hos canadiske Toronto, og det kan vise sig at blive en ulempe, da alternativet Jefferson heller ikke spiller i Europa.

Forsvaret:

Tidligere har forsvaret været en brasiliansk svaghed, men der er nye tider på vej. Brasilien har en fornuftig defensiv, hvor de til midterforsvaret har spillere som David Luiz, Dante og Thiago Silva at vælge imellem, mens man på backsene har spillere som Dani Alves, Rafinha og Marcelo.

Midtbanen:

Brasilien har et hav at profiler på midtbanen. Deres eneste lille ulempe er, at de måske mangler en skraldemand på midtbanen med stor erfaring. Med spillere som Fernandinho, Ramires og Oscar med Premier League-erfaring, så kan der dog kompenseres for det.

Angrebet:

Brasilien har i noget tid sukket efter en rigtig target angriber, men det lader til de har fundet løsningen i Fred, der godt nok spiller i Brasilien, men som har præsteret godt på landsholdet i de seneste år. Til at levere oplæg til Fred, er der spillere som Neymar og Hulk, som kommer til at blive en stor oplevelse at følge.

Brasiliens trup til VM 2014:

Målmænd:

Julio Cesar (Toronto FC)
Jefferson (Botafogo)
Victor (Atletico Mineiro)

Forsvar:

David Luiz (Chelsea)
Dante (Bayern München)
Thiago Silva (Paris Saint-Germain)
Henrique (Napoli)
Maicon (Roma)
Dani Alves (Barcelona)
Marcelo (Real Madrid)
Maxwell (Paris Saint-Germain)

Midtbane:

Luiz Gustavo (Wolfsburg)
Paulinho (Tottenham)
Fernandinho (Manchester City)
Ramires (Chelsea)
Oscar (Chelsea)
Willian (Chelsea)
Hernanes (Inter Milan)

Angreb:

Hulk (Zenit Skt. Petersborg)
Bernard (Shakhtar Donetsk)
Neymar (Barcelona)
Jo (Atletico Mineiro)
Fred (Fluminense)

Skriv en kommentar