Carvajal støder til det spanske landshold

0

Dani Carvajal, som blev i skadet i Champions League-finalen, slutter sig i dag til Spaniens VM-trup. Han skal dog igennem en række fysiske tests.

For en uge siden udtog Spaniens landstræner Julen Lopetegui sin endelige VM-trup.

Blandt de 23 udvalgte var Real Madrids back Dani Carvajal. Men da han blev skadet i lørdagens Champions League-finale mod Liverpool og efterfølgende måtte udgå, er det ikke sikkert, at han bliver VM-klar.

Men i dag tilslutter Carvajal sig alligevel den spanske VM-trup, hvor han i første omgang skal gennemgå en række fysiske tests. Det meddeler det spanske fodboldforbund.

Hvis Carvajal ikke bliver klar til VM 2018, gentager historien sig, da han ved EM 2016 også måtte melde fra efter at være blevet skadet i Champions League-finalen.

Skriv en kommentar