Chok: Tysklands anfører misser VM

0

Den tyske landsholdsanfører, Michael Ballack, kommer alligevel ikke med til VM. Tyskeren blev ramt af en ankelskade i den engelske FA Cup-finale.

Tysklands midtbanespiller, Michael Ballack, lignede et sikkert kort i tyskernes VM-kabale, men lørdag blev Ballack ramt af en ankelskade, der gør, at hans VM-drøm er gået op i røg.

Michael Ballack deltog i den engelske FA Cup-finale for sin arbejdsgiver Chelsea, da han blev tacklet hårdt af Kevin-Prince Boateng fra Portsmouth, hvilket resulterede i, at han efterfølgende måtte gå ud.

Mandag har en scanning vist, at 33-årige Ballack må holde en længere pause.

"Hvis du er nødt til at melde afbud til VM to-tre uger før slutrunden, så må det siges, at være enormt bittert. Det er utroligt skuffende," fastslog Ballack i dag til tv-stationen ZDF.

Ballack har spillet 98 landskampe, hvor han har formået, at score hele 42 gange.

Skriv en kommentar