Tottenhams manager Antonio Conte har i dag bekræftet, at Richarlisons VM ikke er i fare i forhold til hans nuværende skade.
Brasilianske Richarlison blev lørdag udskiftet med en lægskade. Efterfølgende udtalte han, at han var nervøs for at misse VM, grundet skaden.
Mandag har Richarlisons manager dog positivt nyt.
"Han vil helt klart ikke misse VM. Richarlison er ikke i fare for at misse VM-slutrunden, det er stensikkert," siger Antonio Conte til BBC Sport og tilføjer:
"Han skal have foretaget en MRI-scanning, og derefter må vi se, hvor længe han sidder udenfor."
VM-slutrunden i Qatar sparkes i gang den 20. november 2022. Se hele VM 2022's TV-guide her.