Danmarks basecamp ved VM 2018 i Rusland

0

Danmarks basecamp til VM i Rusland er specielt valgt ud fra klima og logistik som parametre. De har hotel på Beton Brut i Anapa.

Rusland er verdens største land med over 17 millioner km2, mens landet rummer hele 11 tidszoner fra Kaliningrad i vest til Kamtjatka i øst.

Dermed har der været mange forhold at tage stilling til, da basecampen skulle vælges for Danmark, og her er specielt geografiske afstande og klimatiske forskelle taget med i ligningen.

LÆS OGSÅ: Oversigt: Alle VM-lejre i Rusland

DBU har valgt at have basecamp i Beton Brut Resort, der ligger i den lille russiske by Anapa ved den nordlige bred af Sortehavet.

"Ved sommerens slutrunde skal vi rejse meget til og fra spillestederne og vores basecamp hotel. Derfor var logistikken afgørende for os. I Anapa har vi 10 minutters kørsel til lufthavn og vores træningsanlæg, hvilket er ret unikt efter russiske forhold," siger landsholdets træner, Åge Hareide, med henvisning til de trafikale udfordringer, som man blandt andet møder i de større byer i Rusland.

Ved at placere sig i det sydvestlige Rusland, hvor gennemsnitstemperaturen er på 21-24 grader i juni/juli, så ligger man indenfor en tidsforskel på en time i de tre gruppespilskampe.

I samme moment bor holdet i rimelig afstand til de tre indledende spillesteder, således, at flyvetiden bliver begrænset til knap to timer.

"Vi får gode muligheder for at kunne være meget udendørs og nyde det milde klima og Sortehavet. Det tror jeg er vigtigt, når man er samlet så lang tid. Samtidig får vi et hotel, hvor vi har gode forhold med tre etager reserveret til os, hvor vi kan samle os som hold, sikre gode behandlingsmuligheder og fysisk træningsfaciliteter," siger Åge Hareide.

VM i 2018 afholdes fra den 14. juni til den 15. juli. Du kan se hele kampprogrammet til slutrunden her.

Skriv en kommentar