Danmarks endelige VM-trup på 23 spillere

1

Morten Olsen har i dag kunnet offentliggøre sin endelige VM-trup på 23 spillere, hvor han altså har siet fire spillere fra.

Landstræner Morten Olsen har fredag afsløret, hvilke 23 spillere, der tager med til Sydafrika, hvor de skal repræsentere Danmark under VM-slutrunden.

Fire mand er blevet sorteret fra den 27 mands store bruttotrup. Det drejer sig om målmanden Kim Christensen, der stod første halvleg af gårsdagens VM-testkamp mod Senegal i Aalborg.

Udover ham er også Utrechts Michael Silberbauer blevet fravalgt, mens Brøndby IF's offensive storprofil Michael Krohn-Dehli ligeledes ikke kommer med.

Den sidste spiller, der deler samme skæbne, er angriberen Morten "Duncan" Rasmussen, som oprindeligt var placeret i kategorien med standby-spillere.

Derimod kan både Thomas Enevoldsen, Mikkel Beckmann og Christian Eriksen altså glæde sig over, at være blandt de 23 spillere, der udgør Danmarks VM-trup.

Forsvareren Simon Kjær, der måtte bæres fra banen i går, ligner dermed også en spiller, der atter når at blive kampklar inden VM-slutrunden går i gang.

Danmarks VM-trup på 23 spillere:

Målmænd: Thomas Sørensen (Stoke), Stephan Andersen (Brøndby), Jesper Christiansen (FC København).

Forsvaret: William Kvist (FC København), Lars Jacobsen (Blackburn), Simon Kjær (Palermo), Per Krøldrup (Fiorentina), Daniel Agger (Liverpool), Patrick Mtiliga (Malaga), Simon Poulsen (AZ Alkmaar).

Midtbanen: Martin Jørgensen (AGF), Christian Poulsen (Juventus), Daniel Jensen (Werder Bremen), Jakob Poulsen (AGF), Dennis Rommedahl (Ajax), Jesper Grønkjær (FC København), Thomas Kahlenberg (Wolfsburg), Thomas Enevoldsen (Groningen), Christian Eriksen (Ajax), Mikkel Beckmann (Randers).

Angrebet: Jon Dahl Tomasson (Feyenoord), Søren Larsen (Duisburg), Nicklas Bendtner (Arsenal).

Hvad mener du om Danmarks endelige VM-trup? - Debattér herunder!

1 kommentar

  1. Nicolaj Larsen den

    Er super glad for at der blev plads til Mtiliga, Simon Poulsen og spændende med Enevoldsen og Beckmann. 🙂 Alt i alt syntes jeg ikke man kan sætte en finger på denne udtagelse.

Skriv en kommentar