England besejrede her til aften Nigeria med 2-1. Gary Cahill og Harry Kane scorede de engelske mål, mens Alex Iwobi nettede for nigerianerne.
England og Nigeria, som begge er VM-klar, dystede i dag mod hinanden på Wembley.
De engelske værter fik den bedste start og førte allerede 2-0 ved halvtid. Målene blev sat ind af Gary Cahill og Harry Kane.
Blot to minutter inde i anden halvleg fik Nigeria dog reduceret ved Alex Iwobi. Men tættere på kom nigerianerne ikke, hvorfor det sluttede med en 2-1-sejr til England.
Englands sidste kamp, inden det går løs ved VM, er et opgør mod Costa Rica, mens Nigeria mangler at møde Tjekkiet.