Eriksson samarbejder med tidl. Lyngby-træner

0

Sven-Göran Eriksson har udvalgt den tidligere Lyngby-træner Benny Lennartsson som sin højrehånd på Elfenbenskystens landshold.

Elfenbenskysten valgte for få dage siden, at udpege Sven-Göran Eriksson som nationen landstræner, og onsdag blev det så fastlagt, hvem der skal agere hans assistenttræner.

Valget er faldet på en landsmand, nemlig den tidligere Lyngby-træner Benny Lennartsson.

"Det var helt enkelt. Enten skulle jeg sige ja eller nej. Men jeg tvivlede ikke og sagde derfor ja, det bliver meget spændende," fortæller Lennartsson til Nerikes Allehanda.

Lennartsson er en erfaren herre, når det kommer til slutrunder. Han var med i Sveriges trænerstab ved VM i både 1996 og 2006 samt EM i 2004. Derudover stod han i spidsen for Sveriges landshold tilbage i 1988.

Som Lyngby-træner udmærkede Lennartsson sig i perioden 1995 til 1998, mens han også nåede at styre tropperne i Viborg i 2003.

Skriv en kommentar