Der er lagt op til et spændende opgør midt på tirsdag eftermiddag, hvor Elfenbenskysten tørner sammen med Portugal på Nelson Mandela Bay Stadium.
Elfenbenskystens vej til VM var forholdsvis nem. I det afgørende gruppespil i Afrika var de i gruppe med Burkina Faso, Malawi og Guinea, hvilket bestemt ikke er skræmmende modstandere, og det viste Elfenbenskysten også, da de sikkert vandt puljen med hele fem sejre og en enkelt uafgjort i seks kampe.
Afrikanernes optakt til VM har dog ikke været prangende med blandt andet et nederlag på 2-0 til Syd Korea og 2-2 mod Paraguay, mens det dog trods alt blev til en sejr på 2-0 over Japan i den sidste testkamp forud for VM.
Tidligere på året blev Sven Göran Eriksson ansat som landstræner for Elfenbenskysten og det har haft en betydning for spillerne.
”Eriksson har lagt en masse vægt på, at vi skal spille som et hold og ikke som en samling af individualister. Han har formået at ændre holdningen i truppen og for hver enkel spiller. Vi har altid haft gode spillere, men har aldrig været i stand til at arbejde sammen med en effektiv enhed, forsvare og angribe som én,” siger Kolo Touré til FIFA's hjemmeside.
Portugal var som de fleste nok husker i kvalifikationspulje med Danmark og endte som nummer to i den, og de måtte derfor ud i to altafgørende play-off-kampe mod Bosnien-Hercegovina, som begge blev vundet med 1-0 og dermed var vejen banet til VM for portugiserne.
I forhold til kvalifikationen mod VM var der næsten ingen slinger i valsen i testkampene op til VM. Den eneste kamp, som Portugal ikke vandt der, var i kampen mod Cape Verde, der endte 0-0. De resterende kampe mod Kina, Cameroun og Mozambique blev alle vundet af portugiserne.
"Vinder vi denne kamp ville det gøre tingene meget nemmere for os mht. den videre fremfærd i turneringen. Jeg vil være i topform, så at blive anerkendt som turneringens bedste spiller, og at hjælpe holdet med at komme videre er mit mål," fortæller den portugisiske stjerne Cristiano Ronaldo til FIFA's hjemmeside.
Hold øje med:
Elfenbenskysten – Didier Drogba: Meget af Elfenbenskystens præstation vil afhænge af om, hvorvidt Drogba bliver klar til kamp, og hvis han spiller, vil han helt klart være en nøglefigur i offensiven for afrikanerne.
Portugal – Cristiano Ronaldo: Når man siger Portugal kan man ikke undgå at nævne Ronaldo, hvis kvaliteter man og betydning for Portugal man ikke behøver at ridse op. Den man kan ene og alene afgøre kampe til portugisernes fordel.
Seneste nyt om holdene:
Elfenbenskysten: Didier Drogba er endnu hverken meldt ude eller inde i opgøret, men ifølge diverse medier tyder en del på, at Drogba kommer til at spille, trods smerter. Dog har Elfenbenskysten en plan b klar, hvis ikke Chelsea-angriberen spiller.
Portugal: Nani kommer med sikkerhed ikke i aktion for Portugal, og i stedet forventes det Simao overtager hans plads i startopstillingen, men udover Nani er der ikke nogen meldinger om yderligere problemer med portugisiske spillere.
Forventede startopstillinger:
Elfenbenskysten:
Barry
Eboue - K. Touré - Boka - Tiene
Y. Touré - Zokora
Gervinho - Romaric - Tiote
Drogba
Portugal:
Eduardo
Miguel - Carvalho - Alves - Duda
Meireles - Veloso
Ronaldo - Deco - Simao
Almeida
Elfenbenskysten og Portugal tørner sammen tirsdag eftermiddag klokken 16.00, og det kan følges direkte på TV 2.