FIFA bekræfter Luis Suarez-appel – han må gerne træne

0

Formand for FIFA's disciplinære komité, Claudio Sulser, oplyser torsdag, at det internationale fodboldforbund har modtaget en appel i sagen om Uruguays stjerneangriber Luis Suarez' bid.

Luis Suarez gjorde sig stort bemærket, da han bed Italiens forsvarer Giorgio Chiellini.

Efterfølgende var dommen klar: Ni spilledages karantæne for Uruguay, udelukkelse fra al fodbold i fire måneder samt en bøde på 615.000 kroner.

Det fik Uruguays fodboldforbund op af stolene. Torsdag kunne FIFA så meddele, at de har modtaget en appel.

Formanden for FIFA's disciplinære komité, Claudio Sulser, fortæller samtidig, at FIFA ikke kan forbyde Suarez i at skifte klub.

Derfor er vejen banet for et skifte til FC Barcelona, hvis rygterne taler sandt.

"Spilleren må ikke have nogen aktivitet i forbindelse med fodbold, men et lægetjek i forbindelse med en transfer, ja - sanktionen er ikke knyttet til transferrettigheder," fortalte Claudio Sulser.

Samtidig gjorde han det klart, at Suarez også fortsat må træne i Liverpool, selvom han er idømt udelukkelse i fire måneder.

Skriv en kommentar