Gennaro Gattuso stopper efter VM 2010

0

Hvis Gli Azzuri om to år kvalificerer sig til EM-slutrunden, der skal spilles i Polen og Ukraine, bliver det højest sandsynligt uden holdets spilfordeler Gennaro Gattuso. AC Milan-spilleren stopper nemlig, ifølge ham selv, på landsholdet efter denne VM-slutrunde.

"Efter denne slutrunde stopper jeg for det italienske landshold. Jeg er 32 år gammel, og jeg mener, at det er på tide at lade min plads gå videre til en spiller, der er yngre og har mere energi i sig," sagde Gattuso på et pressemøde.

Italieneren er dog ikke helt færdig med Italiens landshold, hvis det står til ham selv.

"En dag vil jeg gerne vende tilbage til det italienske landshold – dog ikke som spiller, men som træner," fortalte Gattuso med et smil på læben.

Skrevet af Mikkel Hauerberg

Skriv en kommentar