VM-guide.dk har samlet en række kommentarer fra begge lejre, efter at Holland tidligere på dagen vandt 2-0 over Danmark.
Holland:
Landstræner Bert van Marwijk:
"Vi spillede ikke en god første halvleg. Og det påpegede jeg også for spillerne i pausen. Vi vil gerne spille smuk fodbold, og vi var glimrende efter føringsmålet. Danmark troede ikke på det efter målet. Herefter gik kampen ind i en mere stille fase indtil målet til 2-0. Og det kunne godt have blevet både 3-0 og 4-0," sagde han ifølge Ritzau.
Forsvarsspiller John Heitinga:
"De skal vinde nu. Så måske skal de spille mere offensivt, for nu skal de til at score nogle mål. Det var svært for os. Men i anden halvleg spillede vi bedre. Vi var lidt heldige med det første mål, men vi fortjente det. Det er skuffende for dem, men godt for os. Og efter det første mål, spillede vi rigtig godt. Og efter det andet mål var kampen afgjort. For os er det rigtig godt, for nu har vi tre point. Men vi vil også vinde den næste kamp," sagde han ifølge TV 2 Sporten.
Kantspiller Rafael van der Vaart:
"Jeg synes, Danmark spillede en rigtig god første halvleg. De er stærke fysisk, men vi slår dem 2-0 uden at spile vores bedste spil. Det var ikke nødvendigt i dag. Det var svært at spille på stadion. Banen var svær, så det var lidt undeligt. Men anden halvleg havde vi heldet. Da Poulsen scorer selvmål, det var nøglen til at vinde kampen. Uheldigt for Poulsen, men vi var rigtig glade," sagde han ifølge TV 2 Sporten.
Kantspiller Wesley Sneijder:
"Det var ikke min bedste kamp, men ser man på begge halvlege var det vel i orden, at jeg blev kampens spiller. Vi skal ikke glemme, at det danske hold i 1. halvleg gjorde det glimrende. Vi havde det svært i 1. halvleg, men på baggrund af 2. halvleg er det fortjent. Vi fik løst det problem og fik skabt mere plads efter pausen. Det er rigtigt, at vi ikke spillede så godt i dag, men vi vandt 2-0. Det er det vigtigste. Den første kamp ved en slutrunde er altid den vigtigste, og vi er glade for sejren," fortalte han ifølge Ekstra Bladet.
Angriber Dirk Kuyt:
"De (Danmark, red.) er en meget svær modstander. De er stærke i defensiven, og det var svært for os at komme igennem. Især i første halvleg før det første mål, og de var meget uheldige med målet. Men jeg tror stadig på, at de kan gøre det godt i den her gruppe. Og jeg ønsker Daniel Agger alt det bedste i de næste to kampe, og jeg håber på, at de går videre til næste fase. Det afhænger af dem selv. De har kvalitet i holdet, og de er en svær modstander at spille imod. De har to kampe tilbage og vinder de dem, så er de jo videre," udtalte han ifølge Sporten.dk.
Danmark:
Landstræner Morten Olsen:
"Der mangler mål. Og der mangler tur i den. Jeg synes, vi havde godt fat i dem, og så er det en kold dspand vand i hovedet, den måde de får det første mål på. Simon Poulsen spillede jo ellers en fremragende kamp. Det er ærgeligt, at det sker i sådan en kamp som i dag. Så får vi det scenarie, de godt kan lide. Vi stod ret godt på banen, men vi har ikke de samme muligheder, som de har. Vi måtte tage løbe en riciko, som jeg egentlig ikke ville," sagde han til TV 2 Sporten.
Assistenttræner Peter Bonde:
"Jeg synes vi spiller en fin første halvleg, hvor vi kontrollerer det og skaber de chancer vi skal. Og så får vi den grimmeste start på anden halvleg, man overhovedet kan få. Så er det klart, at når vi skal til at ligge og jagte et hollandsk hold, der er så boldfast, så kommer vi til at bruge mange kræfter på det, så vi dør stille og roligt i anden halvleg," fortalte han til TV 2 Sporten.
Målmand Thomas Sørensen:
"Jeg kan ikke vurdere 100 procent, hvordan indlægget kommer, og hvordan Simon står i forhold til bolden. Det sker så hurtigt. Men sket er sket, og vi kan ikke lave det om. Det er også ærgerligt ved det andet mål, hvor jeg redder. Vi er to forsvarsspillere mod en af deres, og så falder den hen til ham," forklarede Sørensen om målene over for TV 2 Sporten.
Venstreback Simon Poulsen:
"Jeg kan ikke nå at reagere. Den rammer mig halvt på hovedet og halvt på skulderen og ryger ind i ryggen på min medspiller og triller ind via stolpen. Vi spiller en pissegod første halvleg og har rigtig godt styr på Holland. Så sker dét i anden halvleg, og så er det da klart, at så er det op ad bakke og det er selvfølgelig en kæmpe spand koldt vand i hovedet," sagde Simon Poulsen til TV 2 Sporten.
Højreback Lars Jacobsen:
"Ved det sidste mål bliver jeg spillet indenom, og det må ikke ske. Den tager jeg fuldstændig på min kappe," forklarede han til TV 2 Sporten.
Offensiv midtbanespiller Mikkel Beckmann:
"Jeg synes det er to lortemål, de får. Hvis vi havde scoret det første mål, så tror jeg kampen havde været en hel anden. Det var rart at få spilletid, men lige nu er jeg bare ærgerlig over vi taber. Den var hård. Det er bare pisseuheldigt et minut efter anden halvleg er fløjtet i gang. Jeg er sikker på vi nok skal rejse os. Der var ikke nogen, der rigtigt havde regnet med os i den her kamp. Vi må bare rejse os og få point nok til at gå videre," udtalte han til TV 2 Sporten.
Angriber Nicklas Bendtner:
"Beslutningen blev taget i morges. Jeg har det okay lige nu, men det var klart, at det ikke var optimalt. Jeg fik en time ud af det, og det var godt. Jeg synes, vi var uheldige. Det var ufortjent, for jeg synes ikke, de havde noget. Efter målet fik de lidt mere spil, fordi vi måtte lukke op. Men der er to kampe endnu, og vinder vi dem, er vi med endnu," sagde Bendtner ligeledes til TV 2 Sporten.
1 kommentar
Man kan ikke tage til en VM runde med en trup, hvor ½-delen er uden kamptræning, grundet skader og flere af spillerne slet ikke har spillet kampe i månedsvis. Så må man udtage de næstbedste, som er fit for fight og som kan arbejde 100%.
Alt for mange fejl hos de bærende kræfter og manglende udholdenhed.
Træneren og holdet skal lade være at tro, de har vundet kampen før den er gået igang. Specielt alle de udtalelser inden kampen mod Japan. Man skal aldrig undervurderer sin modstander.
Alle hold har kvalificeret sig til VM og må have haft nogle kvaliteter?
Der skal bygges et nyt hold op nu. Morten bør skele til tyskland og spanien, som har arbejdet med et ung hold over tid.
Det har givet succes hos begge. Og anekendelse verden over til de 2 hold.
Set over hele slutrunden er det, de rigtige hold der er nået længst.
Holland, Tyskland og Spanien. De har leveret varen.