Godt Skov Olsen-nyt før EM: Startplads og mål

0
Danmarks VM 2022-trup

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo

Den danske landsholdsspiller Andreas Skov Olsen har døjet en del med skader på det seneste, men søndag kom han på måltavlen for Club Brugge.

Andreas Skov Olsen har været en vigtig del af det danske landshold i løbet af de seneste år.

Derfor er det ikke uvæsentligt, at kantspilleren bliver klar til EM, efter han har døjet en del med skader.

Og nu er der godt nyt.

24-årige Skov Olsen startede således inde i søndagens kamp, hvor Club Brugge mødte Royal Antwerp på udebane.

Her fik danskeren en god portion spilletid, og han kom også på måltavlen i Club Brugges 2-1-sejr.

Før søndagens opgør havde Andreas Skov Olsen måttet sidde ude i otte kampe på grund af skadesproblemer.

Den driblestærke kantspiller står alt i alt noteret for 29 kampe for det danske landshold, hvor det er blevet til otte kasser.

Skriv en kommentar