Hareide udtager stor VM-bruttotrup

0

På mandag udtager den danske landstræner, Åge Hareide, en VM-bruttotrup på hele 35 spillere, der kæmper om 23 VM-pladser.

Om lidt over en måned går det løs ved VM i Rusland.

Nu er der så nyt fra den danske lejr. DBU meddeler nemlig i en pressemeddelelse, at Danmarks landstræner Åge Hareide på mandag udtager en VM-bruttotrup.

Og det bliver en ganske stor én af slagsen. Således vil Hareide udtage hele 35 spillere. De skal senere skæres ned til 23 mand, som skal med til Rusland.

De 35 spillere, der bliver en del af den danske VM-bruttotrup, får blandt andet lov til at vise sig frem under træningssamlingen i Helsingør fra den 23. til den 25. maj.

Skriv en kommentar