Hiddink afviser landstrænerjob

0

Guus Hiddink har afvist, at overtage landstræner-jobbet hos Elfenbenskysten. Hiddink forklarer, at landstrænerjobbet hos Tyrkiet har haft afgørende betydning.

Det har længe ligget i kortene, at Guus Hiddink ville træde til som midlertidig landstræner for Elfenbenskysten, hvor han ville føre mandskabet igennem VM-slutrunden i Sydafrika.

I dag kan Hiddink dog selv afsløre, at aftalen ikke kommer i stand, eftersom han har afslået kontrakttilbuddet fra Elfenbenskysten.

"På trods af, at jeg har haft en række gode samtaler med præsidenten og forbundets leder, Jacques Anouma, har jeg besluttet ikke at tage imod jobtilbuddet," skriver Hiddink i sin personlige klumme hos De Telegraaf.

Han er i øjeblikket landstræner for Rusland, men efter sommerferien tiltræder han som landstræner for Tyrkiet, og begrundelsen for at afvise Elfenbenskysten skulle være, at han i så fald ville misse et par træningskampe med tyrkerne.

Elfenbenskysten fyrede landstræner Vahid Halilhodzic i slutningen af februar måned, efter at holdet spillede en skuffende turnering i African Nations Cup.

Den næste landstræner-favorit i rækken, er franske Philippe Troussier.

Skriv en kommentar