Bert van Marwijk, den hollandske landstræner, har forlænget kontrakten med det hollandske fodboldforbund frem til sommeren 2012.
Holland, der er Danmarks første modstander under VM-slutrunden, bevarer landstræner Marwijk frem til sommeren 2012, i hvert fald hvis hans kontrakt ikke bliver afbrudt på den ene eller anden måde, det oplyser det hollandske fodboldforbund.
Udover Holland har Bert van Marwijk stået i spidsen for klubholdene Dortmund og Feyenoord, men det er som landstræner han har haft allermest succes. Således har han før ”Oranje” frem til otte sejre ud af otte mulige i VM-kvalifikationen.
Marwijks assistenter, Dick Voorn, Philip Cocu og Frank de Boer, har ligeledes fået forlænget deres kontrakter frem til 2012, det samme gælder for målmandstræner Ruud Hesp.