Hollandsk profil: Kun Virgil van Dijk er sikker

0

Foto: Shutterstock

Matthijs de Ligt håber på at spille ved siden af Virgil van Dijk til det kommende VM, men vurderer, at kun Liverpool-klippen er sikker på en startplads.

Den kommende VM-slutrunde i Qatar nærmer sig med hastige skridt, og spekulationerne om de forskellige holdudtagelser er begyndt.

Efter at have misset det forgangne EM er Holland atter at finde ved slutrunden, og her forventes blandt andre Matthijs de Ligt at blive udtaget.

I et interview med ESPN udtaler Bayern München-nyindkøbet, at han håber på at spille ved siden af Virgil vaj Dijk i bagkæden.

Stopperen erkender dog, at det kun er Liverpool-profilen, der er sikker på sin plads ved verdensmesterskaberne.

"Den eneste, der er sikker på sin plads, er Virgil. De andre to positioner bliver besluttet på baggrund af dagsformen. Dem der er i bedst form og stærkest, dem der gør det bedst i kampene," lyder det fra Bayern-spilleren.

Holland er kommet i pulje med værtsnationen Qatar samt Senegal og Ecuador.

Skriv en kommentar