Japan skifter landstræner to måneder før VM
TV-program | Kampprogram | Annoncering | Kontakt | VM 2018 afholdes i Rusland. Slutrunden starter den 14. juni.

Japan skifter landstræner to måneder før VM

0

Japan har cirka to måneder før VM fyret Vahid Halilhodzic som landstræner. Ny mand i spidsen for japanerne er Akira Nishino.

VM-deltagerne fra Japan har i dag - cirka to måneder før VM 2018 sparkes i gang - skiftet ud på landstrænerposten.

Den nu forhenværende landstræner Vahid Halilhodzic er således blevet fyret efter et par skuffende resultater i de seneste testkampe mod Mali og Ukraine.

I stedet for Halilhodzic skal 63-årige Akira Nishino, som har 12 landskampe på CV'et for Japan, nu stå i spidsen for det japanske mandskab ved sommerens VM-slutrunde.

Japan er til VM placeret i gruppe H, hvor de skal op imod Colombia, Senegal og Polen.

 

Skriv en kommentar