Kjær: Hareide tager os med på råd

0

Simon Kjær fortæller, at Åge Hareide er god til at tage de rutinerede landsholdsspillere med på råd, hvilket får dem til at føle, at de kan være med til at præge tingene.

Det danske landshold har ikke tabt, siden de i oktober 2016 på hjemmebane led et nederlag på 1-0 til Montenegro.

Siden er landsholdet gået fra den ene succesoplevelse til den anden, hvilket altså i november sidste år kulminerede med den samlede sejr over Irland, som gav Danmark en plads ved VM i Rusland.

En af grundene til, at Danmark har været så godt kørende, kan ifølge anfører Simon Kjær skyldes landstræner Åge Hareide, der har været god til at tage de rutinerede spillere med på råd.

"Åge tager mig med på råd, lige som han hører Kasper (Schmeichel), Christian (Eriksen) og William (Kvist). På den måde føler vi, at vi kan være med til at præge tingene," forklarer Kjær overfor Ekstra Bladet, inden han uddyber:

"Det giver en tryghed for os. Men det er klart, at til sidst er det kun Åge, der træffer beslutningen."

Næste opgave for Kjær og co. er den 2. juni, når Sverige venter på Friends Arena i Stockholm.

Skriv en kommentar