Mexico i midtbaneproblemer

0

Javier Aguirres bruttotrup bestående af 26 spillere har blot fem normale midtbanespillere i truppen, mens Aguirre formentligt vil benytte sig af forsvarsspillere til at dække de resterende pladser på midten.

Samtaleemnet i Mexico forud for VM-slutrunden, der løber af stablen om under en måned, er de manglende midtbanespillere.

Således har landstræner Javier Aguirre blot udtaget brødrene Giovani og Jonathan Dos Santos samt Gerrardo Torrado, Andres Guardado og Israel Castro til midtbanen.

Derfor mener man, at mexicanerne vil gardere sig på midtbanen ved at rykke forsvarsspillere som Rafael Marquez, Juan Carlos Valenzuela og Adrian Aldrete op på midten.

Det mexicanske landshold, der rangerer som nr. 17 på FIFA's verdensrangliste, har flere spændende spillere i truppen frem imod VM, og specielt 21-årige Javier Hernandez bliver af mange udpeget som en mulig profil sammen med evighedstalentet Carlos Vela fra mægtige Arsenal.

Holdets rutinerede drenge Gerrado Torrado og Rafael Marquez kommer ligeledes til at spille en vigtig rolle på holdet, og med deres tilsammen 195 A-landskampe udgør de en stor del af rutinen på det mexicanske mandskab.

Mexicos bruttotrup på 26 spillere:

Målmænd: Oscar Perez (Chiapas), Guillermo Ochoa (America), Luis Ernesto Michael (Guadalajara)

Forsvaret: Rafael Marquez (Barcelona), Ricardo Osorio (Stuttgart), Francisco Rodriguez (PSV), Carlos Salcido (PSV), Hector Moreno (AZ Alkmaar), Paul Aguilar (Pachuca), Efrain Juarez (Pumas UNAM), Jonny Magallon (Guadalajara), Juan Carlos Valenzuela (America), Jorge Torres Nilo (Atlas), Adrian Aldrete (Morelia)

Midtbanen: Andres Guardado (Deportivo La Coruna), Jonathan dos Santos (Barcelona), Gerardo Torrado (Cruz Azul), Israel Castro (Pumas UNAM), Giovani dos Santos (Galatasaray)

Angrebet: Pablo Barrera (Pumas UNAM), Adolfo Bautista (Guadalajara), Alberto Medina (Guadalajara), Cuauhtemoc Blanco (Veracruz), Carlos Vela (Arsenal), Javier Hernandez (Manchester United), Guillermo Franco (West Ham)

Mexico er i gruppe med Frankrig, Uruguay og værterne fra Sydafrika, som man tilmed møder i åbningskampen den 11. juni.

Skrevet af Kasper Nielsen

Skriv en kommentar