Morten Olsen: Et urimeligt resultat

0

Morten OlsenLandstræner Morten Olsen var tydeligt skuffet efter at Danmark måtte nøjes med 2-2 mod Italien, trods en fantastisk præstation, som Olsen kalder det.

Danmark var minutter fra at kunne sætte flueben ved "Mission fuldført" og indkassere tre vigtige point.

Men desværre for danskerne, scorede Italien kort før tid til at 2-2. Det betyder, at Danmarks VM-håb er slukket.

"Jeg har ikke mange ord. Det er et forfærdeligt øjeblik, og man har næsten ikke lyst til at tænke videre. Men man er nødt til at komme videre. Urimelighed er et stort ord, og måske heller ikke det rigtige ord," fortæller Olsen og fortsætter:

"Vi pressede dem væk i anden halvleg, og det var en fantastisk præstation mod et verdensklasse hold."

Morten Olsen ønskede ikke at kommentere på sin fremtid.

"Det vil jeg ikke kommentere på i aften, nu handler det om spillerne. Vi har spillet en fantastisk kamp mod et verdensklasse hold, og det skal vi koncentrere os om. Og vi har en kamp tirsdag, som godt nok er helt anderledes nu, men den skal stadig vindes."

Skriv en kommentar