Neymar: To centimeter lavere og jeg kunne være fodboldinvalid

0

Brasiliens stjernespiller, Neymar, afslørede på et pressemøde torsdag, at to centimeter afgjorde, hvorvidt han blev fodboldinvalid eller ikke.

Brasiliens store stjerne, Neymar, fortalte på et pressemøde torsdag, at hvis Juan Zuniga havde ramt ham to centimeter lavere, kunne han have risikeret, at sidde i kørestol resten af sit liv.

Neymar blev skadet i en nærkamp med Juan Zuniga den 4. juli i Brasiliens 2-1-sejr over Colombia.

"To centimeter lavere, og jeg kunne være i en kørestol idag. Jeg bærer ikke nag," sagde han tydeligt berørt, og tilføjede, at Zuniga havde ringet og sagt undskyld til ham.

Neymar er ude resten af turneringen, og er dermed ikke med i opgøret, når Brasilien møder Holland i bronzekampen lørdag.

Skriv en kommentar