Ny mand fra start reddede England

0

Englands landstræner, Fabio Capello, havde blandt andre valgt at starte med Jermain Defoe inde, og det skulle vise sig at være et klogt træk, da han blev matchvinder.

England skulle bruge en sejr i dag mod Slovenien, og derfor havde Fabio Capello, der er den engelske landstræner, foretrukket tre nye ansigter i startformationen i dag, der forhåbentligt kunne indfri dette kriterium. Jermain Defoe var én af de spillere, og han gjorde en forskel tidligt i kampen.

Efter tyve minutters spil kunne Defoe nemlig score til 1-0, efter et flot oplæg fra James Milner, som også var ny i startformationen.

Englænderne pressede dog på, da de ikke ville risikere, at miste de tre vitale point i opgøret. Både Frank Lampard og Steven Gerrard forsøgte sig udefra med deres solide langskudsspark, men de havde ikke held med at passere Sloveniens keeper Samir Handanovic.

I anden halvleg blev England ved med at fastholde deres massive tryk mod Sloveniens mål, men det var stolpe ud for holdet. Især for Wayne Rooney, der blev spillet i dybden og fik vippet bolden forbi målmanden, men direkte på stolpen i venstre side.

Pludselig var Slovenien også i færd med et angreb, hvor Valter Birsa affyrede kanonen, men han blev stresset af både John Terry og Glen Johnson, der kastede sig ned og blokerede.

I den afsluttende fase af opgøret, blev parterne mere grove, og det resulterede i en række hårde frispark, og englænderne fightede vitterligt for at holde deres føring, hvilket også lykkedes.

England vandt derved 1-0, og eftersom den anden kamp i gruppen mellem USA og Algeriet ligeledes endte 1-0 til USA, så er USA videre på en førsteplads, men England også avancerer på en andenplads.

Kampens spillere:

Slovenien - Samir Handanovic: Han stod generelt en god kamp, og holdte England fra at score yderligere end det enlige mål af Defoe, som Handanovic ikke kunne stille meget op overfor. Men alt i alt satte han altså et godt aftryk på kampen.

England - James Milner: Efter sin skuffende optræden senest under VM, måtte han revanchere sig. Det var tydeligt, at han var nervøs i de indledende minutter, hvor han mistede bolden en del, men efterhånden som han fik arbejdet sig ind i kampen, begyndte han pludselig at sprudle og udfordre på højrekanten. Tilmed stod han også for den målgivende aflevering netop fra højrekanten til Defoe.

Skriv en kommentar