Søndagens første ottendedelsfinale står mellem de to europæiske landshold, Tyskland og England, som begge kæmper for en kvartfinalebillet. Det bliver noget af et brag på Free State Stadium, når de to hold mødes kl. 16:00 dansk tid.
Tyskland startede VM med en storsejr på 4-0 mod Australien. Joachim Löws drenge fik dog et skidt nederlag til serberne på 1-0 i den efterfølgende kamp. I tredje og afgørende kamp om en ottendedelsbillet mødte tyskerne Ghana, hvor den tyskfødte tyrker Mesut Özil blev kampens helt med et fantastisk mål midt i 2. halvleg, som gav Tyskland de tre vigtige point, og en førsteplads i gruppe D.
Tyskerne forventes at spille med samme holdopstilling som i de to første kampe, hvis Joachim Löw, ikke ændrer på noget lige før kampstart. Men vi kommer alligevel til at se et stærkt og rutineret tysk hold, som gør, hvad der skal til for at slå englænderne.
”Vi skal ikke frygte dem for meget, selvom de vandt deres sidste kamp i deres gruppe. Vi fik en bedre start end dem, hvilket er til vores fordel, og vi gør alt hvad der skal til for at vinde,” siger tyske Lucas Podolski til AS.
Englænderne fik en uventet start ved VM. Et 1-1-resultat mod USA gav dem kun det ene point, takket være keeperen Robert Green, som lavede årets drop. Et chokerende og kedeligt 0-0-resultat mod Algeriet betød, at England gerne skulle hente en sejr i sidste kamp mod Slovenien. Englænderne endte med en smal 1-0-sejr med mål fra Defoe. 1-0-sejren var nok til en ottendedelsbillet, og en kamp om kvartfinalen mod Tyskland.
Et stærkt engelsk mandskab kommer vi også til at møde, og Fabio Capello har ingen planer om at ændre på taktikken.
”Jeg tror på, at vi med startopstillingen mod Slovenien, godt kan være farlige mod tyskerne, og jeg regner ikke med at ændre på noget,” siger den engelske landstræner Fabio Capello.
Hold øje med:
Tyskland - Mesut Özil: Han overraskede ikke så meget i de to første kampe, men i sidste og afgørende kamp viste Mesut sig at være helten for det tyske landshold. Med målet i 2. halvleg sikrede Mesut Tyskland tre point. Der er ingen tvivl om, at Mesut kommer til at glimre mod England. Han vil desuden også skabe målchancer for angriberen Klose.
England - Wayne Rooney: Han var markeret som den spiller, der skulle score mange mål ved dette års VM for England. Dog har Rooney ikke scoret et eneste mål til videre, selvom han havde en fantastisk sæson for De Røde Djævle. Mange har sikkert på fornemmelsen, at Wayne Rooney kommer til at overraske mod Tyskland, og mon ikke han kommer til at gøre det.
Seneste nyt om holdene:
Tyskland: Joachim Löw har ikke de store bekymringer for søndagens kamp, selvom det er uvist om Bastian Schweinsteiger kan starte inde grundet en lårskade. Bliver det ikke til noget, kommer Toni Kroos til at erstatte ham. Ude på venstre backen ser det ud til, at Badstuber kommer til at erstatte Jerome Boateng, der døjer med en lille skade.
England: Liverpools forsvarspiller Jamie Carragher kommer sandsynligvis til at starte inde og vil dermed erstatte Matthew Upson. Det er stadig uvist, om Ledley King kan starte inde, i stedet for Jamie Carragher. Højst sandsynlig kommer Defoe og Rooney til at starte helt fremme.
Forventede startopstillinger:
Tyskland:
Neuer
Friedrich – Mertesacker – Badstuber – Lahm
Khedira – Kross – Muller – Özil – Podolski
Klose
England:
James
Johnson – Terry – Carragher – A. Cole
Milner – Barry – Lampard – Gerrard
Rooney – Defoe
Kampen spilles søndag kl. 16:00 og sendes direkte på TV2
Skrevet af Ünal Korkmaz.