Ny tysk anfører – spillestilen bibeholdes

0

Landstræneren for Tyskland, Joachim Löw, har ingen planer om at ændre spillestilen, på trods af, at Michael Ballack har meldt afbud.

Tysklands store midtbaneprofil Michael Ballack blev som bekendt skadet i den engelske FA Cup-finale, hvilket senere betød, at han mistede chancen for at blive VM-klar. Spilleren, som Löw mener er den rette afløser, er Stuttgarts Sami Khedira.

"Jeg regner med, at Khedira bliver førstevalg til positionen. Han er en spiller, der har et stort potentiale, og han vil få et stort ansvar ligesom han har hos Stuttgart. Han er en spiller, der har gennemgået en stor udvikling på det seneste," forklarer Löw til Bild.

Han fastslår dog samtidig, at spillestilen bibeholdes, men at han vil forvente sig mere af de andre profiler.

En af de spillere, der også får mere ansvar på landsholdet, er forsvareren Philipp Lahm, der er udpeget som holdets nye anfører, og han overtager altså anførerbindet efter Ballack.

Skriv en kommentar