Landstræner Morten Olsen var ikke at finde på træningsbanen tidligere på dagen. Olsen er blevet ramt af en virus, og derfor styrede Peter Bonde dagens træning.
Den danske landstræner, Morten Olsen, er blevet ramt af en virus, som resulterede i, at han ikke kunne møde op ved træningsbanen i dag.
Olsen er ikke den eneste, der har døjet med denne virus, har er sandsynligvis blevet smittet af nogle af spillerne, der også har måttet lægge sig tidligere.
"Morten Olsen er blevet ramt af en virus, som hersker lidt i lejren. Han har feber, og efter et møde i trænergruppen mandag aften gik han i seng klokken 20.45. Han har stadig ikke fået det bedre," forklarede kommunikationschef Lars Berendt ifølge jv.dk.
Dermed blev dagens træning styret af landsholdets assistenttræner, Peter Bonde, som tidligere har haft det store ansvar for holdet, da han stod i spidsen for holdet i 3-3-kampen mod Sverige i Parken, hvor Olsen afsonede karantæne efter sin bortvisning mod det spanske landshold.