Optakt: Costa Rica – England

0

Costa Rica er videre, mens England er slået ud. Alligevel er der noget på spil i tirsdagens opgør mellem de to mandskaber.

Fokus på holdene:

Costa Rica:

Costaricanerne har taget VM med storm, og kan i skrivende stund kaldes for VM's klart største overraskelse. Efter at have været bagud 0-1 ved pausen mod Uruguay, fik de vendt det til en sejr, og mod Italien blev det til en 1-0-sejr.

Ingen havde forventet noget af Costa Rica på forhånd, men med udgangspunkt i en bevægelig offensiv del af mandskabet, er det lykkes at hive to sejre i land.

Mod Uruguay dominerede Costa Rica faktisk det meste af kampen, selvom de kom bagud ved pausen.

I anden halvleg vendte de dog opgøret, og endte med at vinde 3-1. Mod Italien var Costa Rica disciplinerede, og slog til ved Ruiz, der scorede kampens enlige mål.

De to sejre betyder, at Costa Rica allerede er gået videre, men ligeledes er snublende tæt på at sikre sig førstepladsen i gruppen.

Med minimum uafgjort er Costa Rica sikker på førstepladsen, mens de til gengæld skal tabe stort til England, samtidig med Italien vinder stort mod Uruguay, for at blive fravristet førstepladsen.

England:

England derimod har allerede udspillet deres rolle ved VM. Englænderne lagde ud med at tabe 2-1 til Italien, og i det andet opgør, tabte de også 2-1, denne gang til Uruguay.

Fakta:

- Det er første opgør mellem Costa Rica og England nogensinde.

- Hvis Costa Rica undgår nederlag, vil de ende på førstepladsen i gruppe D.

- Costa Rica har scoret i alle deres syv kampe ved VM mod europæiske mandskaber.

- England har aldrig nogensinde tabt alle tre kampe ved en slutrunde siden EM 1988.

- England er aldrig sluttet med nul point i gruppespillet ved VM.

- Costa Ricas sejr mod Italien gjorde, at costaricanerne for første gang vandt to VM-kampe i træk.

- England er ikke blevet slået ud af gruppespillet ved VM siden 1958.

- Wayne Rooney har scoret et mål, og lavet assists til det andet af Englands i alt to mål ved dette VM.

- Roy Hodgson har tabt sine sidste fire VM-kampe. To med Schweiz og to med England.

- England har indkasseret otte mål ved deres seneste tre VM-opgør. Det er ligeså mange som deres 14 forrige kampe.

- Costa Rica er for første gang siden 1990 gået videre til knockout-fasen ved VM.

- Wayne Rooney, Glen Johnson og Leighton Baines har lagt op til 15 ud af Englands 26 målchancer ved dette VM. De har lavet fem hver.

- Danny Welbeck har kun haft et skud, og har ikke skabt nogen chancer i de to forrige opgør ved dette VM.

Seneste nyt om holdene:

Costa Rica:

Det forventes, at Costa Ricas landstræner, Luis Pinto, vil spare nogle af deres profiler. Det drejer sig om blandt andet Joel Cambell og Bryan Ruiz.

England:

Roy Hodgson har gang i den helt store svingdør, og har allerede offentliggjort Englands startopstilling. Det er kun Gary Cahill og Daniel Sturridge, der starter inde i forhold til Uruguay-kampen.

Hold øje med:

Christian Bolanos (Costa Rica): Den snart forhenværende FC København-spiller er muligvis undervurderet på Costa Ricas landshold, men han har stor betydning. Bolanos slår perfekte dødbolde for dem, og er ligeledes en kilde til uro for modstanderens forsvar i det åbne spil.

Daniel Sturridge (England): Daniel Sturridge er en af de få, der får genvalg for England. Liverpool-angriberen skal finde målformen fra Premier League, således at englænderne får sluttet ordentligt af.

Forventede startopstillinger:

Costa Rica:

Navas

Gamboa - Duarte - Umana - Diaz

Gonzalez

Brenes - Borges - Tejede - Bolanos

Urena

England:

Foster

Jones - Smalling - Cahill - Shaw

Milner - Lampard

Barkley - Wilshere - Lallana

Sturridge

Praktisk information:

Kampens dommer: Djamel Haimoud (Algeriet)

Stadion: Estadio Mineirao, Belo Horizonte

Spille-tidspunkt: 18:00

Vises på: DR3

Leave A Reply