Optakt: Frankrig – Honduras

0

Frankrig møder Honduras i deres første kamp ved VM 2014, hvor franskmændene er storfavoritter. Læs hele optakten til kampen her.

Frankrig står over for deres første opgave ved denne slutrunde, når de i aften klokken 21.00 tørner sammen med Honduras i gruppe E på stadionet Estadio Beira-Rio i Porto Alegre.

Holdene har aldrig mødt hinanden tidligere, så i aften er der noget ekstra på spil i en kamp, hvor franskmændene vil være storfavoritter.

Fokus på holdene:

Frankrig:

Frankrig fik tanket meget selvtillid i deres sidste VM-testkamp, hvor de besejrede Jamaica med hele 8-0.

Dermed er forventningerne store til det franske mandskab, der også lader til at have fået mere ro på i forhold til sidste VM, hvor alt var ude af kontrol.

Landstræner Didier Deschamps har måttet se bort fra stjernen Franck Ribery, der ikke nåede at komme sig over en skade.

Mandskabet rummer dog også mange andre profiler, såsom Lloris, Pogba og Benzema.

Honduras:

Honduras sikrede sig et flot resultat i deres sidste VM-testkamp, da de spillede uafgjort 0-0 mod England. Dog bød optakten også på et 2-4-nederlag til Israel i den mere skuffende skala.

Alligevel lader Honduras til at være opsatte på at levere et godt resultat mod Frankrig, da de klichefyldt har alt at vinde og intet at tabe som underdogs og nummer 33 på verdensranglisten.

Fakta:

- Det vil blive den første internationale kamp mellem Frankrig og Honduras nogensinde.

- Frankrig har kun vundet én af deres sidste ni kampe i VM-gruppespillet. Det skete i 2006, da de besejrede Togo med 2-0.

- Les Blues har blot scoret ét mål i åbent spil i deres sidste seks VM-kampe.

- Franck Ribery var Frankrigs topscorer og største assist-mager i VM-kvalifikationen. Han scorede fem mål og stod bag ti assist inklusiv play-off-kampene.

- Honduras har ikke scoret i deres sidste fire VM-kampe.

- Jerry Bengtson var Honduras topscorer i VM-kvalifikationen med ni mål i 12 kampe.

- Siden VM-triumfen i 1998, har Frankrig ikke scoret i de seneste tre åbningskampe ved VM. De har spillet uafgjort 0-0 to gange og lidt et nederlag på 1-0 til Senegal tilbage i 2002.

Seneste nyt om holdene:

Frankrig:

Frankrigs forsvarer Mamadou Sakho har været meldt tvivlsom, da han har døjet med en knæskade, mens Mathieu Debuchy har haft hofteproblemer.

Men det tyder på, at alle spillere vil stå til rådighed i aften.

Honduras:

Hos Honduras skulle samtlige mand også være klar til kamp.

Hold øje med:

Karim Benzema (Frankrig):

Real Madrid-angriberen, Karim Benzema, placeres enten på venstrekanten eller oppe i front, hvis man skal tro de engelske medier.

Benzema, der spiller med nummer ti på ryggen, står noteret for 21 mål i sine 66 kampe for det franske landshold.

Der er store forventninger til den 26-årige angriber, der også nettede i Frankrigs sidste VM-kvalfikationskamp mod Ukraine.

Carlo Costly (Honduras):

I den anden ende af banen, finder man Honduras' angriber Carlo Costly. Der hviler et tungt ansvar på den rutinerede angribers skuldre.

Med 31 scoringer i sine 69 landskampe, har Costly en ganske flot statistik. Til dagligt spiller han for Real Espana, der er en klub i hjemlandet.

Forventede startopstillinger:

Frankrig (4-3-3):

Lloris

Debuchy - Varane - Koscielny - Evra

Cabaye - Pogba - Matuidi

Valbuena - Giroud - Benzema

Honduras 4-4-2:

Valladaras

Beckeles - Bernardez - Figueroa - Izaguerre

Espinoza - W. Palacios - Garrido - M. Chavez

Costly - Bengtson

Odds på kampen (Bet365):

1X2: 1.33 | 5.00 | 13.00
O/U 2.5 mål: 2.05 | 1.75
Begge hold scorer: 2.62 | 1.44
Vinder 1.halvleg: 1.80 | 2.30 | 12.00
Vinder 2. halvleg: 1.61 l 2.62 l 8.00
O/U 10.5 hjørnespark: 2.00 | 1.72
Kort O/U 3.5: 1.66 | 2.10
Selvmål Ja/Nej: 13.00 | 1.040
Rødt kort Ja/Nej: 3.50 | 1.28
Benzema scorer i kampen / første mål: 1.90 | 3.75
Remy scorer i kampen / første mål: 2.37 | 5.50
Griezmann scorer i kampen / første mål: 2.87 | 6.50
Jerry Bengtson scorer i kampen / første mål: 7.00 | 17.00

Praktisk information:

Kampens dommer: Sandro Ricci (Brasilien)

Stadion: Estadio Beira-Rio, Porto Alegre

Spille-tidspunkt: 21:00

Vises på: DR1

Skriv en kommentar