Peter Møller tager afstand fra FIFA-præsident

0
Gianni Infantino

Foto: Shutterstock

Peter Møller er alt andet end enig med de kommentarer, som FIFA's præsident Gianni Infantino udtalte på dagens pressemøde.

FIFA's præsident Gianni Infantino havde tidligere på dagen travlt med at kritisere vidt og bredt.

FIFA-præsidenten kaldte blandt andet kritikere for racister, samt beskrev sig selv som blandt andet handicappet og homoseksuel i et forsøg på at virke mangfoldig.

Og DBU's fodbolddirektør Peter Møller er bestemt ikke enig i Infantinos kommentarer.

"Infantino har jo sagt, at nu skal vi snakke om fodbold, men det var åbenbart ikke det, han selv havde mest lyst til i dag. Han vil ikke snakke om politik, men han gør det alligevel," siger Peter Møller ifølge Ritzau og uddyber:

"Det virker til, at han har set sig sur på europæiske lande. Når han pludselig bringer racisme ind i det – altså at vi skulle være racister – så må jeg bare sige, at det tager jeg virkelig afstand fra. Jeg kan slet ikke forstå, at ham, der skal være hovedet på den her turnering."

Skriv en kommentar