DBU-boss: Vi skal konkurrere mod de bedste

0
Danmarks VM 2022-trup

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo

DBU's fodbolddirektør, Peter Møller, fortæller, at Danmark skal have som drivkraft at konkurrere mod de bedste hold, og at man kan spille lige op med dem.

Det danske landshold skal gå efter at vinde titler.

Det mener Peter Møller, der er fodbolddirektør i DBU, selvom han dog også erkender, at sandsynligheden er lille.

"Det ligger jo ikke lige i luften, at vi vinder Nations League eller løfter VM-pokalen om to år," siger DBU-bossen til bold.dk og uddyber:

"Sandsynligheden må vi erkende er meget lille. Men det er vigtigt vi har drømmene, håbet og troen på vi kan skabe resultaterne," forklarer han.

"Det skal altid være drivkraften for os, at vi altid skal konkurrere mod de bedste. At vi kan spille lige op mod dem," udtaler Peter Møller.

"Nogen siger det er en god lodtrækning, vi nu skal møde Portugal i kvartfinalen i Nations League, men i lighed med nationer som Frankrig, England, Spanien, Italien og Tyskland, skal vi møde en topnation med mange kvalitetsspillere," fortæller han.

"Vi skal altid have troen på, vi kan slå dem. Er vi favoritter? Nej, der er ingen forventning om, at vi bare slår Portugal. Men vi ved jo det kan ske, hvis tingene går op i en højere enhed," lyder det fra Peter Møller.

Danmark møder Portugal i Nations League i marts måned.

Skriv en kommentar