Referater: VM-testkampe – 25. maj

0

VM-guide.dk har herunder valgt at fokusere på samtlige VM-testkampe, der blev afviklet tirsdag. Blandt kampene måtte Danmarks VM-modstander Cameroun nøjes med 0-0 mod Georgien.

Georgien - Cameroun 0-0

Camerouns landstræner Paul Le Guen var i sit gavmilde humør, da han valgte, at give hele fire spillere debut, og truppen bar præg af, at en række af nøglespillerne ikke var med. Blandt andet holdets store stjerne Samuel Eto'o.

Afløseren Mohamadou Idrissou havde to store muligheder, men det lykkedes ikke for Danmarks kommende VM-modstander, at score mod Georgien ligesom hjemmeholdet heller ikke fik nettet i den anden ende. Derfor måtte holdene dele i porten ved 0-0.

Grækenland - Nordkorea (1-1) 2-2

Grækenlands Katsouranis var tydeligvis oplagt ved opgøret i aftes, da han kun behøvede to minutter, før han kunne bringe værterne i front. Nordkoreas Jong Tae Se bragte 22 minutter senere balance i regnskabet til pausestillingen 1-1.

I anden halvleg stod grækerne igen for et hurtigt åbningsmål ved Charisteas, da han nettede efter tre minutter, men Nordkorea ville det anderledes. I det 51. minut gjorde Jong Tae Se igen det onde ved Grækenland, med sin udligning til 2-2, som også blev slutresultatet.

Irland - Paraguay (2-0) 2-1

Irland tog hjemme imod Paraguay, og hjemmeholdet lod ikke Paraguay komme til mange muligheder i første halvleg. I stedet sad de selv solidt på første halvleg. Seks minutter skulle Kevin Doyle bruge, før han scorede til 1-0, og i det 38. minut scorede Liam Lawrence til 2-0.

I anden halvleg kom Paraguay bedre med i kampen, og efter 57 minutter lykkedes det også for gæsterne, at komme på måltavlen. Lucas Barrios kunne tage æren for reduceringen. Kampen endte 2-1 til Irland.

Nigeria - Saudi Arabien 0-0

Nigeria og Saudi Arabien måtte nøjes men en nulløsning. Kampens største mulighed faldt efter 70 minutter til indskiftede Saudi Arabiens Al Fraidi Mohammed, der blev spillet i dybden.

Men hjemmeholdets keeper Austin Ejide kom godt ud af sit mål, og derfor endte Al Fraidi Mohammed med at sparke bolden over målet.

Nigeria måtte blandt andre undvære Mikel John Obi og Osaze Odemwingie, grundet skader.

Leave A Reply