VM-holdanalyse 2014: Cameroun

0

CamerounCameroun er endt i gruppe A ved VM 2014, hvor de har fået selskab af værtsnationen Brasilien, Kroatien samt Mexico. VM-guide.dk har analyseret Cameroun her.

Fakta:

Fulde navn: Cameroun
Hovedstad: Yaaundé
National-stadion: Ahmadou Ahidjo Stadium (52.000 pladser)
Antal indbyggere: 18.879.301
Øgenavn til landsholdet: Les Lions Indomptables (de ukuelige løver)
Placering på verdensranglisten: 50
Flest landskampe: Rigobert Song (137 kampe)
Flest mål: Samuel Eto'o (55 mål)
Største sejr: Cameroun - Chad: 9-0 (April 1965)
Største nederlag: Norge - Cameroun: 6-1 (31. oktober, 1990)

De største resultater:

Confederations Cup:
Sølv i 2003

Africa Cup of Nations:
Vinder 1984, 1988, 2000 og 2002

VM:
1982: Gruppespil
1990: Kvartfinale
1994: Gruppespil
1998: Gruppespil
2010: Gruppespil

VM-erfaring:

Cameroun deltager ved VM for sjette gang, og deres hidtil bedste resultat var i 1990, hvor de kom frem til kvartfinalen.

De øvrige gange er de ikke kommet videre fra gruppespillet, hvilket de formentlig heller ikke gør den her gang med deres gruppe taget i betragtning.

Vejen til VM-slutrunden:

Camerouns vej til VM gik via et gruppespil, hvor de mødte Libyen, DR Congo og Togo. Her blev det til fire sejre, en uafgjort og et nederlag. Det betød, at de endte som nummer et i deres gruppe.

Det afrikanske system er opbygget således, at der blandt de i alt ti gruppevindere trækkes fem play-off-opgør ud fra et seedningssystem, hvor vinderen af hvert opgør så kommer med til VM.

Her trak Cameroun, der var useedet, Tunesien. Det første opgør i Tunesien endte 0-0, og herefter var vejen banet for Cameroun, der havde alle kort på hånden før hjemmekampen. Cameroun svigtede ikke, og vandt 4-1.

Camerouns landstræner:

Navn: Volker Finke
Født: 24. marts, 1948
Nationalitet: Tyskland
Landstræner siden: 2013
Træner-karriere: TSV Stelingen, TSV Havelse, SC Norderstedt, SC Freiburg, Urawa Red Diamonds, FC Köln og Cameroun

Portræt:

Volker Finke startede sin trænerkarriere i en række mindre tyske klubber. Det hele startede i TSV Stellingen i 1975, men hans trænerkarriere tog først for alvor fart, da han blev ansat i Freiburg i 1991.

Her var Finke i de næste mange sæson, helt nøjagtig indtil 2007, hvorefter han tog en pause frem til 2009, hvor han blev ansat i Urawa Red Diamonds fra Japan.

Efter et enkelt år i Japan drog Volker Finke hjem til Tyskland, hvor Köln havde ham ansat som sportschef fra 2010-12, hvor han også i 2011 var midlertidig træner. Siden 22. maj 2013 har Finke så stået i spidsen for Cameroun.

Analyse af Camerouns VM-trup:

Cameroun er ikke en af de stærkeste afrikanske nationer, men man skal bestemt heller ikke tage fejl af dem.

De har enkelte spillere, der virkelig skiller sig ud, og deres modstandere skal ikke tage for let på opgaven, for så bliver der slået til.

Målmænd:

I målet har Cameroun rutinerede Idriss Carlos Kameni, der har over 70 landskampe på cv'et. Han er dog ikke fast keeper for Málaga, hvilket kan komme til at koste, men med over 200 kampe for Espanyol er Kameni en ganske habil målmand.

Forsvaret:

Camerouns forsvar er ikke deres stærke side, men det er dog ikke helt håbløst. De har spillere, der til dagligt spiller i udmærkede klubber. Blandt andet Nicolas NKoulou, der har spillet over 150 kampe i den franske liga siden 2008, trods han kun er 24 år.

Midtbanen:

Tager man et kig ned over midtbanen hos Cameroun ser det solidt ud. Med spillere som Alex Song og Eyoung Enoh vidner det om kvalitet, som gør deres modstandere bestemt ikke får det nemt ved at nedbryde afrikanernes maskinrum.

Angrebet:

Har man sagt Cameroun, har man også sagt Samuel Eto'o. Den helt store profil for Cameroun er naturligvis Chelsea-angriberen, som kommer til at udgøre en stor trussel for modstandernes forsvar, og formentlig skal være manden bag Camerouns mål, hvis de skal overraske nogen af de større nationer.

Camerouns endelige VM 2014-trup:

Målmænd:

Charles Itandje (Konyaspor)
Sammy Ndjock (Fethiyespor)
Feudjou Loic (Coton Sport)

Forsvaret:

Allan Nyom (Granada)
Nounkeu Dany (Besiktas)
Cedric Djeugoue (Coton Sport)
Aurelien Chedjou (Galatasaray)
Nicolas Nkoulou (Marseille)
Henri Bedimo (Lyon)
Benoit Assou-Ekotto (QPR)

Midtbanen:

Enoh Eyong (Antalyaspor)
Jean Makoun (Rennes)
Joel Matip (Schalke 04)
Stephane Mbia (Sevilla)
Landry Nguemo (Bordeaux)
Alexandre Song (Barcelona)
Edgar Salli (Lens)

Angrebet:

Samuel Eto'o (Chelsea)
Eric-Maxime Choupo-Moting (Mainz)
Benjamin Moukandjo (Nancy)
Vincent Aboubakar (Lorient)
Pierre Achille Webo (Fenerbahce)
Fabrice Olinga (Zulte Waregem)

Skriv en kommentar