Portugals store stjerne, Cristiano Ronaldo, er fortsat ikke fit til at kunne tørne ud for fuld styrke. I dag forlod han træningsanlægget før tid.
Cristiano Ronaldo plejer at være manden, der kommer først og går sidst, uanset som han træner for Portugal eller Real Madrid.
Men tidligere på dagen måtte Ronaldo bryde denne succes-formel. Den 29-årige storprofil forlod træningsanlægget i Campinas med en stor ispose på sit venstre knæ.
Dermed er det fortsat usikkert, hvorvidt Ronaldo er med i Portugals første kamp ved VM, der bliver spillet på mandag mod Tyskland.