Optakt: Tyskland – Portugal

0

Mandagens tidlige VM-kamp står mellem favoritterne i gruppe G Tyskland og Portugal. Det kan meget vel være en direkte duel om førstepladsen i gruppen.

VM-bronzevinderne fra 2010, Tyskland, åbner deres slutrunde mod Portugal, som ikke har gode erfaringer med tyskerne.

Tyskland vandt kampen om tredjepladsen 3-1 ved VM 2006, slog Portugal 3-2 i kvartfinalen ved EM 2008 og tog endnu en sejr i gruppespillet ved EM 2012. Nu står de to nationer over for hinanden igen, og portugiserne skal forsøge at lave om på den kedelige statistik.

En eventuel vinder af denne kamp kan nemlig også meget vel være samlet vinder af gruppe G. De to øvrige hold i gruppen er Ghana og USA, som spiller senere mandag.

Fokus på holdene:

Tyskland:

Tyskerne kom til Brasilien med en del bekymringer i forhold til skader. Træner Joachim Low har dog allerede taget flere store beslutninger, som har indflydelse på holdets tilgang til deres første kamp ved slutrunden.

Bastian Schweinsteiger og Sami Khedira er tvivlsomme, og det betyder, at Philipp Lahm starter på midtbanen i stedet for sin sædvanlige back-plads. På den defensive midtbane får han højst sandsynligt selskab af Toni Kroos.

Det ser heller ikke ud til, at Miroslav Klose starter på banen. Den 36-årige angriber, der til daglig spiller i Lazio, er den eneste angriber i Tysklands trup, men han bliver formentlig placeret på bænken fra start, da han også har døjet med en skade på det seneste. Thomas Müller tager pladsen oppe i front.

Portugal:

Ikke nok med at statistikken er imod Portugal, så står træner Paulo Bento også over for en anden stor udfordring. Stjernespiller Cristiano Ronaldo har nemlig døjet med skader, og selvom han var i aktion i opvarmningskampen mod Irland, så har offensivspilleren ikke trænet med for fuld styrke de seneste dage.

Bento skal derfor beslutte, om det er risikoen værd at bringe Ronaldo i spil i den kamp, som højst sandsynligt afgør, hvem der vinder puljen. Alternativt kan han vælge først at sende ham på banen i de på papiret mere overskuelige opgør mod USA og Ghana.

Fakta:

-Tysklands åbningskamp ved VM 2014 mod Portugal er deres kamp nummer 100 i turneringen. Det er den første nation, der opnår 100 VM-kampe.

- Tyskland har kun tabt en af deres seneste 18 kampe i VM’s gruppespil. Det var mod Serbien den 18. juni 2010. De har vundet 13 og spillet fire uafgjort.

- Tyskerne har vundet deres seneste seks åbningskampe ved VM. Sidst de ikke formåede at vinde deres første kamp var tilbage i 1986, hvor de spillede uafgjort med Uruguay.

- Joao Moutinho leverede flere målgivende afleveringer end nogen anden spiller i den europæiske VM-kvalifikation.

- Portugal har kun vundet en af deres seneste syv VM-kampe (7-0 over Nordkorea i 2010). Tre nederlag og tre uafgjorte er det blevet til.

- Portugal har kun vundet tre af de i alt 17 tidligere opgør mod Tyskland.

Seneste nyt om holdene:

Tyskland:

Flere tyske spillere døjer med skader op til deres åbningskamp mod Portugal. Bastian Schweinsteiger og Sami Khedira er ikke klar til at starte på banen, og det samme gælder for den erfarne angriber Miroslav Klose.

Portugal:

Portugals store stjerne Cristiano Ronaldo har også døjet med skader, og det er usikkert, om han vil blive sendt på banen i det vigtige opgør mod Tyskland.

Der er også tvivl om Fabio Coentrao.

Hold øje med:

Mesut Özil (Tyskland):

Özil skiftede efter en tid i Real Madrid til Arsenal og Premier League, som han prøvede kræfter med i den nylig afsluttede sæson. Her gjorde han en fin figur for The Gunners, blandt andet med ni assist i ligaen. Han er en central spiller på det tyske mandskab, og får en vigtig rolle i tyskernes bestræbelser på succes ved VM.

Nani (Portugal):

Med tvivl om Ronaldos deltagelse i kampen og spekulationerne omkring træner Bentos valg af enten Helder Postiga eller Hugo Almeida, ser Nani ud til at være det sikreste kort i det portugisiske angreb. Det har ikke været Nanis bedste sæson og med rygter om et sommerskifte, skal Nani præstere ved dette VM både for Portugals skyld men også i forhold til sin fremtidige karriere.

Rapport fra Goal.com:

Goal.com har lavet en stemningsrapport inden opgøret. Se den her:

Forventede startopstillinger:

Tyskland:

Neuer

Boateng – Mertesacker – Hummels – Howedes

Lahm – Kroos

Gotze – Özil – Podolski

Müller

Portugal:

Rui Patricio

Joao Pereira – Pepe – Bruno Ales – Coentrao

Meireles – Velose

Moutinho

Nani – Almeida - Ronaldo

Praktisk information:

Kampens dommer: Milorad Mazic (Serbien)

Stadion: Arena Fonte Nova, Salvador

Spille-tidspunkt: 18:00

Vises på: DR1

Skriv en kommentar