Schweiz’ 1/8-finalebillet revet over

0

Schweiz stod med gode kort på hånden, da de i dag skulle forsøge at hente en sejr mod bundproppen Honduras. Men på trods af det, spillede parterne 0-0.

Schweiz skulle bruge en sejr mod Honduras, hvis de skulle op på andenpladsen i gruppen. Men det krævede selvfølgelig, at resultatet i den anden kamp i gruppe H også gik Schweiz' vej.

Men Schweiz' spil var usammenhængende i den indledende fase, og derfor fik Honduras lov til at spille på deres præmisser.

Efter et lille kvarter overtog Schweiz dog efterhånden dominansen, og efter 18 minutter var Barnetta tæt på at blive noteret for en assist, da han spillede bolden til Derdiyok, der headede bolden udenfor målrammen.

Det var kendetegnet ved det schweiziske angrebsspil i første halvleg. De skabte en del muligheder, men kvaliteten i afslutningerne manglede ganske enkelt.

Anden halvleg var to minutter gammel, da Honduras slog kontra, hvilket førte til et flot indlæg, men der var ikke præcision i det efterfølgende hovedstød, og derfor var stillingen fortsat 0-0.

Schweiz sad fortsat på det meste af spillet, men ligesom i første halvleg, havde de problemer med at omsætte deres store chancer til mål. Honduras levede mest af alt på kontraangreb, og de fik også bolden i nettet efter denne opskrift.

82 minutter inde i kampen scorede Honduras, men målet blev prompte annulleret for offside. Det var i sandhed stolpe ud for begge parter fredag aften, og derfor måtte de nøjes med 0-0, hvilket ingen af holdene kunne bruge til noget.

Resultatet betyder, at Schweiz ender på tredjepladsen med fire point, hvilket er to mindre end både Chile og Spanien. Honduras ender på sidstepladsen med et enkelt point på kontoen efter tre kampe i gruppespillet. Deres målscore ender med at lyde på 0-3.

Kampens spillere:

Schweiz - Gökhan Inler: Han er udvalgt, fordi han utvivlsomt var banen bedste mand. Han stod for de offensive fremstød i første halvleg, og i anden halvleg havde han også en stor indflydelse på spillet. De mange muligheder førte desværre for Schweiz ikke til noget.

Honduras - Wilson Palacios: Han viste en stor arbejdsvillighed, og han gav sig fuldt ud. Han skabte plads til sine medspillere, og havde en række gode afleveringer, når holdet slog kontra.

Skriv en kommentar