Sikker Paraguay-sejr på 2-0

0

Paraguay kunne med en sejr i dag overtage førstepladsen i gruppe F. Med en 2-0-sejr over Slovakiet, var det præcis, hvad der skete.

En sejr til Paraguay i dag over Slovakiet, kunne sende dem op på førstepladsen og på rette vej mod videre deltagelse ved VM-slutrunden.

Paraguay stillede offensivt med tre angribere fra start, og det var også Gerardo Martinos tropper, der pressede mest på, hvor Lucas Barrios var den store trussel. Det tunge pres gav bonus efter 27 minutter.

Enrique Vera blev spillet af Lucas Barrios, som spillede en god kamp, og fra kanten af feltet kunne han elegant sætte ydersiden på bolden, så den drejede ned i venstre hjørne til 1-0.

Slovakiet havde vanskeligt ved at true Paraguays bagkæden, selvom trænersønnen Vladimir Weiss var udvalgt som den store spilfordeler.

Kort tid inde i anden halvleg fik Slovakiet en stor mulighed for at bringe balance i stillingen. Netop Weiss sendte bolden ind i feltet til Vittek, men han nåede uheldigvis ikke frem til bolden.

Paraguay lignede et mandskab, der var interesseret i at holde 1-0-føringen, og det overlod det meste af initiativet til Slovakiet, der skulle kæmpe for at bryde Paraguay-forsvarsmuren.

Slovakkerne forsøgte sig på en række dødbolde, men de havde generelt svært ved at nå frem til noget, der kunne betragtes som en rigtig chance.

Paraguays teknisk stærke spillere var hurtige til at omstille og slå kontra, og det var tæt på at bringe dem yderligere foran, da Roque Santa Cruz i det 72. minut sendte bolden ind i panden på målscoreren Enrique Vera, som dog ikke fik præcision på sit hovedstød.

Slovakiet blev fortsat ved med at kæmpe for det udlignende mål, men i stedet kunne Paraguay fastslå sejren med fem minutter igen. Riveros bragede bolden ind i nettet til slutresultatet 2-0.

Paraguay er med sejren i dag noteret for fire point efter to opgør, mens Slovakiets muligheder for at avancere i turneringen nu er endnu mindre.

Kampens spillere:

Slovakiet - Vladimir Weiss: Han var en central del af Slovakiets pres. Desværre for slovakkerne fik de ikke den offensive motor til at køre i dag. Derimod var den i tomgang og intet lykkedes for alvor.

Paraguay - Lucas Barrios: Han var involveret i mange offensive fremstød, og han var både manden bag en række gode oplæg og så lagde han også op til kampens første mål til Vera.

Skriv en kommentar