VM 2010-optakt: Slovakiet – Paraguay

0

I den pivåbne gruppe F mødes de to outsider-hold Slovakiet og Paraguay i søndagens første opgør, hvor specielt førstnævnte er pisket til at vinde, da de møder gruppens formentlig stærkeste hold i sidste kamp, Italien.

Det lignede længe Slovakiet ville løbe med sejren mod New Zealand, men det kom Winston Reid som bekendt i vejen for med sin sene udligning, og derfor måtte slovakkerne noget skuffende nøjes med det ene point i den formodede nemmeste kampen i gruppen.

Hvor Slovakiet skuffede i den første kamp var det lige modsat med sydamerikanske Paraguay, som overraskede positivt i kampen mod Italien og det har man noteret sig i den slovakiske lejr, hvor man specielt holder øje med Paraguays stjerneangriber Roque Santa Cruz, som var ude i Paraguays kamp mod Italien med en skade.

”Roque har været generet af skader. Han er en naturlig målscorer. Han er en stor mand, meget stærk og svær at få bolden fra. Vi ved, hvad han er i stand til, men det hele handler ikke kun om ham, da Paraguay har mange andre gode spillere,” siger Vladimir Weiss til FIFAs hjemmeside.

Paraguay fik en noget bedre start på VM end Slovakiet med 0-0 mod Italien, men trods det er der respekt for Slovakiet i Paraguays lejr, der har læst på lektionen i forhold til slovakkernes spillestil.

”Jeg tror, Slovakiet vil spille på den måde, de har spillet på i kvalifikationskampene. De spiller hurtige kontraer, fordi de har gode tekniske spillere,” fortæller Paraguays landstræner, Gerardo Martino, til FIFAs hjemmeside.

Seneste nyt om holdene:

Slovakiet:

Vladimir Weiss vil formentlig stille op med Miroslav Stoch i stedet for Erik Jendrisek på midtbanen. Den 20-årige Stoch er klar igen efter at være kommet tilbage fra en skade og vil indgå på den offensive del af midtbanen, hvilket betyder Stanislav Sestak bliver skubbet op i angrebet ved siden af Robert Vittek. Der er ingen meldinger om skader i Slovakiets trup, hvorfor det ikke forvente der er ændringer udover det nævnte.

Paraguay:

Landstræneren fra Paraguay, Gerardo Martino, må til kampen se bort fra skadede Jonathan Santana, men han kan glæde sig over at have Roque Santa Cruz med igen, hvilket nok betyder han erstatter Aureliano Torres i angrebet.

Hold øje med:

Slovakiet – Marek Hamsik: Han var en skuffelse mod New Zealand og vil helt sikkert tage revanche mod Paraguay, hvor Slovakiet er tvunget til at vinde, hvis de skal have et favorabelt udgangspunkt før den sidste gruppe kamp mod Italien.

Paraguay - Antolin Alcaraz: I kampen mod Italien var han en oplevelse i Paraguays defensiv, hvor han var en af hovedårsagerne til Italien blev holdt væk fra fadet og han vil helt sikkert få en nøglerolle igen mod Slovakiet.

Forventede startopstillinger:

Slovakiet:

Mucha

Zabavnik - Skrtel - Durica - Cech

Weiss - Strba - Hamsik - Stoch

Vittek - Sestak

Paraguay:

Villar

Bonet - Da Silva - Alcazar - Morel

Vera - Caceres - Riveros

Santa Cruz - Valde – Lucas

Kampen spilles søndag eftermiddag klokken 13.30 og man kan følge kampen direkte på TV 2.

Skriv en kommentar