Den hollandske landstræner, Louis Van Gaal, retter kritik mod FIFA, som han mener favoriserer Brasilien, når de sætter kampprogrammet. For selvom Holland befinder sig i gruppe B spiller de fire timer før det brasilianske landshold.
Den kommende Manchester United-manager og nuværende landstræner for Holland, Louis Van Gaal mener, at Brasilien dermed har en klar fordel, da de ved, hvem deres kommende modstander i 1/8-finalen bliver.
”FIFA reklamerer med fair play til alle kampe, men FIFA bruger selv sådanne tricks, hvilket ikke er en god ting. Det er i hvert fald ikke fairplay. Vi har vores fokus på at få en sejr mod Chile, og jeg tror ikke det bliver påvirket af, at Brasilien spiller efter os,” sagde Van Gaal under et pressemøde, før han pointerede:
”Jeg går ud fra, at Brasilien gør deres sportslige pligt, men hvorfor FIFA ændrer kampprogrammet. Det er det der er spørgsmålet.”
Louis Van Gaal pointerede derudover, at han ikke mener det brasilianske landshold havde lyst til at møde Holland lige nu. De forsvarende VM-finalister har nemlig vundet over både Spanien og Australien.