Holland sikrede sig tirsdag aften en plads i finalen ved VM-slutrunden, da de i semifinalen besejrede Uruguay med 3-2 efter scoringer af Giovanni van Bronckhorst, Wesley Sneijder og Arjen Robben.
Der var spillet 18 minutter af den første semifinale, da Hollands Giovanni van Bronckhorst bragede bolden op i målhjørnet og bragte hollænderne foran 1-0. Kort tid før pausen lykkedes det dog for Diego Forlán at udligne for Uruguay.
I anden halvleg slog profilerne Wesley Sneijder og Arjen Robben til, da de gjorde det til henholdsvis 2-1 og 3-1 til Holland.
Hermed lignede det en sikker sejr til Holland, men i kampens overtid fik Uruguay reduceret ved Maxi Pereira, og spændingen var tilbage i opgøret. Det hele sluttede dog 3-2 til Holland.
Se målene fra kampen herunder:
Målet til 0-1:
Målet til 1-1:
Målet til 1-2:
Målet til 1-3:
Målet til 2-3: