Lørdag aften skulle kampen om tredjepladsen ved VM-slutrunden stå, da Tyskland mødte Uruguay. Det blev det europæiske mandskab, der tog bronzen med en sejr på 3-2.
Unge Thomas Müller gav Tyskland den bedste start på kampen, da han i det 19. minut fandt vejen til netmaskerne og bragte tyskerne foran 1-0. Der blev dog udlignet godt ti minutter senere ved Edison Cavani, og så var det hele lige igen.
Kort tid inde i anden halvleg var det Uruguay, der kom foran. Denne gang var det angriberen Diego Forlán, der stod for scoringen. Glæden var dog kort for Uruguay-spillerne. Seks minutter senere blev der nemlig atter bragt balance i regnskabet, da Marcell Jansen fik sendt bolden i mål.
Med otte minutter tilbage af kampen sikrede Sami Khedira Tyskland sejren, da det lykkedes ham at få bolden over målstregen.
Se højdepunkter og mål fra kampen herunder: