VM-arbejdere i Sydafrika får fribilletter

0

Mere end 27.000 arbejdere har været med til at bygge Sydafrikas VM-stadions, og de får nu en belønning for deres arbejde i form af to VM-fribilletter.

Sydafrika danner rammen om den store VM-fodboldfest til sommer, som er det største arrangement, der, set med internationale briller, er blevet afviklet i landet.

Samtlige af de arbejdere, der har hjulpet med at bygge de mange VM-stadions, bliver nu belønnet for deres store arbejde i form af fribilletter til et VM-opgør.

"Vi sætter pris på deres arbejde. Jeg har fra mit kontor set, at de har arbejdet til lang tid efter solnedgang for at sikre, at samtlige stadions blev klar til tiden. Disse fribilletter gives for at hylde bygningsarbejderne," fortalte formanden for Sydafrikas VM-komite, Danny Jordaan, ifølge Press TV, da han holdte en tale for 200 arbejdere ved Soccer City stadion i Johannesburg.

FIFA har også uddelt en række fribilletter til sine samarbejdspartnere, hvoraf 66.000 billetter er blevet uddelt af FIFA til de sydafrikanere, som har givet en hjælpende hånd med ved VM-forberedelserne.

Skriv en kommentar